Endelig! København vil bruge sine penge!

Foto: a href=
Foto: Squirmelia

Så kan de borgerlige borgmestre i land og by ynke og klynke nok så meget over KL-aftalen – men det nytter jo altså ikke noget at blive ved med at lægge penge til side til den dag københavn faktisk får lov til at bruge sine penge. Det er nu der er brug for pladserne i daginstitutionerne. Nu, hvor skolerne er så nedslidte at den gamle joke om verdenskort fra før murens fald ikke engang er sjov længere.

Arbejdet med at bruge Københavnernes penge i stedet for at lade dem samle støv i hovedkassen burde være sat i gang for mange år siden. Men selvom det tog sin tid at opnå: Tillykke til SF på Rådhuset med endnu en sejr!

»Vi kan ikke acceptere, at københavnerne konstant får forringet serviceniveauet, og derfor vælger et flertal bestående af SF, de Radikale og Socialdemokraterne at fastholde vores planlagte anlægsinvesteringer på i alt 3,9 mia. kr. til næste år,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) [politiken]

»Vi mangler plads til ca. 1.000 børn, og vi har behov for 11 nye daginstitutioner, hvis vi skal leve op til pasningsgarantien. Desuden har regeringen jo selv udråbt skolernes nedslidte faglokaler og uhumske toiletter som fokusområder, men hvad hjælper det, når den selvsamme regering ikke vil lade os bruge penge på at rette op på forholdene,« siger Bo Asmus Kjeldgaard. [Berlingske]

Børnehaver og budgetforhandlinger

Mens forældre demonstrerer rundt omkring i byen er forhandlerne på Rådhuset gået hjem for natten. Demonstrationerne styrker SF’s forhandlingsposition – som hele tiden har været, at der er lagt op til for hårde besparelser på børneområdet – og Ritt Bjerregaard er hårdt presset.

På trods af hendes ønske om et hurtigt forlig – vel sagtens for at lukke munden på de mange protesterende – blev forhandlingerne afbrudt uden resultat kl 04.00 i nat.

Forhandlingerne genoptages i eftermiddag, kl. 17, … forældre i alle bydele, foren eder til demonstration og giv forhandlerne det sidste puf til at tage endnu flere af besparelserne af bordet!

Bertel blogger også

Og han har gjort det siden februar. I modsætning til Anders Fogh gør han det på sit ministeriums domæne: uvm.dk/blog – og der er lukket for kommentarer og trackbacks på samtlige indlæg.

(men ligesom Statsministeren gør han det også på WordPress 😉 )

web 2.0 i klasseværelserne

Som det fremgår af et nyligt indlæg på bloggen read/writeweb kommer der i øjeblikket flere og flere ‘web 2.0’-agtige værktøjer, specifikt rettet mod elever, lærere og uddannelsessystemet generelt. Pt. er det (selvfølgelig) mest rettet mod det amerikansk-talende marked, men hvis det bliver succesfuldt skal vi nok også se det i lokaliserede udgaver rettet mod danske uddannelser.

Selv hvis det ikke sker, så bruger flere og flere elever den nye (bredt rettede) teknologi – og flere og flere lærere prøver den af… Men hvad er det så? Via Ordpress (og andre) fandt jeg denne video, som udemærket forklarer de problemer/udfordringer vi står overfor (ca. 5 minutter) – problemer, som bibliotekerne i øvrigt også står overfor:

– Udover read/writeweb kan UtechTips anbefales som en glimrende ressource hvis man vil følge lidt med i hvad der sker i spændingsfeltet uddannelse/teknologi.

Straf, skæld ud og skyld + Sådan afskaffer du Big brother

Min yndlings-rubrikannoncør i Information slog til igen i går. Denne gang er han ikke ude efter en eller flere kvinder at købe hus og begå skattesnyd med. Denne gang er ambitionerne dog nogen helt andre: at afskaffe Big Brother og … tjaah… at forhindre at børn bliver ødelagt?

Sådan afskaffer du Big brother. Sådan afskaffer du formynderiet, så du ikke ender som en spørge Jørgen hele livet, så taber du min ven. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx.

Straf, skæld ud og skyld er en direkte hindring for lærerig på alle skole i Danmark incl. højere anstalter – den sorte skole. Vi er nummer sjok i verden. Alle børn ødelægges i danmark – big brother er her altid, derfor børnenes protest. Skolen er ikke for livet med (sic!) for mareridtet. Børnene slås ihjel hver dag i danmark og staten er ligeglad. Lærerne er tyranner og sætter børn i gabetok for deres egen karriere. Børnene tromles ned og kasseres i tonsvis og forældrene er aldrig hjemme. Ligegladheden begraves i sladder og druk og ikke at høre efter. Det kan løses så børnene kan få en barndom. Henv. xxxxxxxx – xxxxxxxx

Ingen sponsorater i vores skoler

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Hver valgkamp sine plakater…

Jesper Laugesen, SF - valgplakatDet varer ikke så længe før vi alle konstant vil blive mindet om, at der er kommunalvalg den 15. november. I skrivende stund har 125 (et hundrede fem og tyve!) kandidater, på DR’s kommunalvalgssider uofficielle liste meldt deres kandidatur – og så vidt jeg kan se mangler der stadig en hel del kandidater. Med andre ord: Der bliver hård kamp om vælgernes – jeres – opmærksomhed i den halvanden måned der er til det hele er overstået igen.

I år bruger SF valgplakaterne til – bogstaveligt talt – at sætte tingene på hovedet. Vi har bud på, hvordan man (bedre) kan møde de udfordringer København står overfor, og spørger “Tør du…”.

Til højre kan du se en lille udgave, af min plakat. Jeg – og SF – tør se folkeskolen på en ny måde. Flere og flere forældre fravælger i dag den københavnske folkeskole. Og det er trist. Vi har en vision for en folkeskole, vi kan være stolte af. En folkeskole, som er vores børn værdig:
  • Der skal afsættes 100 mio. årligt ekstra til at vedligeholde og modernisere de københavnske folkeskoler. Det skal være slut med ulækre toiletter og nedslidte faglokaler.
  • Læreren er den, der betyder mest for en god skolegang. Vi skal have topkvalificerede og engagerede lærere for at sikre et højt fagligt niveau – børn bliver ikke klogere af at blive testet, men af engagerede og dygtige lærere. Derfor skal der afsættes 25 mio. årligt til styrket efteruddannelse, og hver skole skal udarbejde en plan for lærernes efteruddannelse.
  • Et gratis måltid sund, økologisk mad hver dag til alle børn i skoler og daginstitutioner.
  • Fordeling af sprogligt og socialt dårligt stillede elever skal ske gennem målrettet information til forældrene, ikke gennem tvang og kvoter.
  • Sårbare skoler, som ressourcestærke elever søger væk fra, skal gøres til flagskibe med gode selvstændige skoleprofiler og tilføres ekstra ressourcer til lærere og vedligeholdelse.