Målet er byggeri med høj kvalitet

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

  • uden komfur
  • uden legepladser
  • uden fællesvaskeri
  • uden køleskab
  • med så få vægge som muligt
  • uden maling på væggene
  • med så små udearealer som muligt
  • hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
  • hvor der skal dispenseres fra krav om
    • elevatorer
    • affaldsskakter
    • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?

Godt, Bo!

SF‘s Børne- og Ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, støttede i aften i TV-Avisen de aktionerende forældres protester over nedskæringer på daginstitutionerne. Han – og med ham SF i København – balancerer her på et knivsæg; vi er med i budgetforliget i København, fordi vi med vores deltagelse har været i stand til at sikre et bedre resultat end hvis vi havde holdt os uden for. Samtidig er vi inderligt imod den aftale, som KL har indgået med regeringen – en aftale, som på trods af byens glimrende økonomi tvinger København til at skære ned på kerneydelser – og på trods af SF’s bestræbelser går det bl. a. ud over daginstitutionerne. Det er galimatias. Og Bo forklarede det glimrende.

På tirsdag, 3. oktober, er der mulighed for at deltage i protester: Landet over arrangeres der aktioner og demonstrationer – de fleste af “Velfærd til alle“-initiativet. Deltag, hvis du kan!

Kløvermarken bliver til boliger

SF har endelig besluttet sig for at bygge omkring to tusinde boliger på Kløvermarken på Amager. Dermed har Ritt Bjerregaard flertal for projektet. Det skriver Politiken helt korrekt i dag. Jeg kan ikke tilføje meget mere til sagen – endnu. Forhandlingerne om såvel byggeprojekter og budgettet for København pågår i øjeblikket – og jeg har ikke tænkt mig at være den, som med en uovervejet kommentar på denne side forringer vores forhandlingsposition.

Så lad mig lige nu nøjes med at fortælle, at jeg blev stemt ned… 😉

[update: beslutningen er nu offentliggjort – se sfkbh.dk]

Ja, Nej, Ja, ?

Byggeriet af Ritts bredt berømmede 5×5 boliger er ved at udvikle sig et et politisk mareridt for SF. Tilbage i juni kaldte Lotte Thiim Bertelsen projektet for “inspirerende og værd at gå videre med” i Jyllandsposten. I august, da de egentlige planer blev kendt og naboer og boldspillere i samlet flok protesterede mod nedlæggelsen af op mod halvdelen af boldbanerne sagde SF stop. En holdning, som der i øvrigt var fuld opbakning til i SF-Københavns bestyrelse (SF-gruppens bagland).

I dag er det ikke Lotte Thiim Bertelsen, der udtaler sig på dr.dk, men derimod Bjarne Fey og Camilla Burgwald. Og nu siger vi ikke længere nej, men ja:

Vi har giver håndslag om Ritts boligprojekt, siger Bjarne Fey, SFs gruppeformand, der endda kan acceptere, at nogle af boldbanerne på Kløvermarken forsvinder.

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. SF har – på ganske få måneder – drejet rundt og rundt og har gang på gang pantsat SF’s politiske troværdighed. Først hos de protesterende københavnere, som vi allierede os med da Lotte Thiim Bertelsen lovede, at SF ikke ville lægge stemmer til byggeri på Kløvermarken:

Ærlig talt har jeg mere end svært ved at forestille mig et byggeriprojekt på Kløvermarken, som SF vil sige ja til. […] og det må ikke berøre de eksisterende boldbaner

Blot en måned senere pantsætter SF’s gruppe den selvsamme troværdighed på Overborgmesterens kontor – hvor SF’s gruppeformand og budgetordfører tilsyneladende har solgt SF’s politik…

Jeg håber virkelig, at prisen er det værd, og ser frem til – som medlem af den bestyrelse, som skal godkende kursskiftet – at få en forklaring. Og jeg håber, at SF har fået så helt usandsynligt mange og store politiske indrømmelser fra Overborgmesteren, at det fuldt ud dækker det troværdighedstab, som (endnu) en kovending i denne sag vil give…

Landsretten: Ungdomshuset skal ryddes

Det skriver Nørrebrobladet På Gaden. Landsrettens beslutning er næppe helt uventet – men ikke desto mindre forstemmende.

SF og Enhedslisten har i gennem alle årene være stærke fortalere for bevarelsen af det kulturelle frirum, som Ungeren er og altid har været. Og SF har – også igen – stillet forslag om, at Københavns Kommune køber huset tilbage fra den kristne sekt “Faderhuset”.

Hvad de end si’r – Ungdomshuset bli’r !

sf.dk og censuren… update

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om censur på SF’s websted… Jeg har nu fået svar fra både webmaster og næstformand. Korrespondancen med SF’s webmaster er privat, men dialogen med SF’s (nys genvalgte – tillykke) næstformand Jakob Nørhøj kan følges på SF’s debatforum (kræver måske registrering for at læse).

SF – nu med censur :(

IMG_0535SF‘s landsmøde i maj 2006 afprøvede SF en ny og anderledes form for online rapportering fra landsmødesalen. En weblog, som jeg, Balder Mørk Andersen og Morten Frederiksen stod for.

Som et af de sidste indlæg på den blog skrev jeg et indlæg, som refererede hvem der blev valgt til hovedbestyrelsen – med deres stemmetal. Fuldstændigt identisk med listen på sf.dk, som dog efter en uges tid landsmødet afholdelse blev redigeret, så stemmetal og alle de ikke-valgte ikke længere fremgik. Ved et tilfælde opdagede jeg, at der – formentlig samtidig med denne redigering – blev slettet et indlæg fra webloggen fra SF’s landsmøde (et indlæg skrevet af undertegnede).

Sletning af websider, indlæg i blogs med videre fordi man ikke synes om indholdet i dem kalder man i de fleste tilfælde for censur. I dette tilfælde ganske vist ikke i nærheden af grovheden i de eksempler man kan se på Amnesty’s nye kampagnesite irrepressible.info – men ikke desto mindre beskæmmende for SF’s forsøg på at profilere sig som ‘det åbne parti’.

De bortcensurerede oplysninger var taget fra et ark papir, som blev omdelt i et par hundrede eksemplarer i landsmødesalen. Det er altså oplysninger som allerede er offentliggjorte, som SF’s sekretariat og ledelse (?) prøver at undertrykke og hemmeligholde.

Er det virkelig i overensstemmelse med SF’s politik at censurere medlemmernes og offentlighedens adgang til oplysninger, som i øvrigt var frit tilgængelige for de udvalgte få der var til stede på landsmødet? Det er ikke kun forkasteligt og i modstrid med alt hvad jeg ville forvente mig af SF. Det er også decideret dumt.

Jesper Laugesen (blog-aktivist, SF’s landsmøde 2006, Medlem af bestyrelse og FU i SF-København, Formand for SF-Østerbro).

Det censurerede indlæg kan her læses i sin helhed (Det er farlige oplysninger, ikke?):

SF har valgt ny hovedbestyrelse

Med ny struktur, nye vedtægter og en kamp mod regeringen som hverken er helt eller halvt færdig kan de ny- og genvalgte se frem til en to-årig periode med hårdt og (forhåbentlig) spændende arbejde.

Villy Søvndal blev – uden modkandidater – valgt som formand allerede inden landsmødets afholdelse.

De øvrige valgte blev:

1. Jakob Nørhøj 137
2. Pernille Frahm 122
3. Ole Sohn 121
4. Steen Gade 116
5. Eigil Andersen 106
6. Trine Bendix 104
7. Karen Touborg 98
8. Meta Fuglsang 97
9. Anne Baastrup 94
10. Özlem Cekic 93
10. Jesper Petersen 93
10. Jane Sørensen 93
13. Trine Pertou Mach 88
14. Sidsel Homann 87
15. Pia Olsen 81
16. Charlotte Gerhauge 79
17. Kamal Qureshi 73
18. Rachid El Mousti 67
19. Kasper Bjerring 61
20. Torben Kastrup 59
21. Jan Ravn Chr. 57
22. Henrik Severin H. 55
23. Henrik J. Møller 54
23. Hans Winther 54
25. Signe Goldmann 52
26. Claus Christoffersen 51
26. Christine Sidenius 51
28. Michael Thomsen 50
——————————————————————————–
1. suppleant: Kirsten Sloth 47
2. suppleant: Serdal Benli 46
3. suppleant: Camilla Burgwald 45
4. suppleant: Torben Duelund 44
5. suppleant: Jens Dalsgård O. 42
6. suppleant: Marie Fugl 41
7. suppleant: Balder Mørk A. 40
8. suppleant: Ole Riisgård 39
9. suppleant: Benjamin Bilde 36
10. suppleant: Erik Bach 35
11. suppleant: Uzma Ahmed A. 32
12. suppleant: Trine Schaltz 31
13. suppleant: Bent Holdt J. 30
14. suppleant: Andreas Røpke 28
15. suppleant: Thomas Hansen 26
15. suppleant: Thomas Warburg 26
17. suppleant: Michael Bo K. 22
18. suppleant: Knud Erik H. 14
19. suppleant: Claus Knudsen 10

/Jesper Laugesen