Hvem skal jeg vælge?

I disse dage skal vi – medlemmerne af SF i København – vælge folketingskandidater for de næste to år.

Der skal vælges 12. Der er 15 kandidater. Heraf to siddende folketingsmedlemmer (Kamal Qureshi og Anne Grete Holmsgaard), et medlem af Regionsrådet (Marie Fugl) og to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation (Ninna Thomsen og Lotte Thiim Bertelsen).

Af de ti tilbageværende kender jeg (til) de otte (Torben Lund, Ole Riisgaard, Uzma Ahmed Andresen, Trine Pertou Mach, Özlem Sara Cekic, Balder Mørk Andersen, Rachid El Mousti og Ida Auken).

De to eneste som jeg ikke umiddelbart kender, er Evin Cilgin og Anne-Mette Wehmüller.

Jeg skal stemme på mindst to og højest tre kandidater. Dvs. at mellem 12 og 13 af de opstillede skal vælges fra. De to for mig ukendte kandidater er de første der ryger ud af mit sving. Når nu jeg kender så mange af kandidaterne – og skal vælge så mange fra – vil jeg holde mig til dem, som jeg kender fra mere end et opstillingsgrundlag.

Resten er i spil. Afstemningen slutter den 29. november – og i de kommende dage jeg vil forsøge at sætte ord på mine overvejelser her på bloggen. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne!

Godt, Bo!

SF’s Børne- og Ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, støttede i aften i TV-Avisen de aktionerende forældres protester over nedskæringer på daginstitutionerne. Han – og med ham SF i København – balancerer her på et knivsæg; vi er med i budgetforliget i København, fordi vi med vores deltagelse har været i stand til at sikre et bedre resultat end hvis vi havde holdt os uden for. Samtidig er vi inderligt imod den aftale, som KL har indgået med regeringen – en aftale, som på trods af byens glimrende økonomi tvinger København til at skære ned på kerneydelser – og på trods af SF’s bestræbelser går det bl. a. ud over daginstitutionerne. Det er galimatias. Og Bo forklarede det glimrende.

På tirsdag, 3. oktober, er der mulighed for at deltage i protester: Landet over arrangeres der aktioner og demonstrationer – de fleste af “Velfærd til alle“-initiativet. Deltag, hvis du kan!

SF – nu med censur :(

IMG_0535SF’s landsmøde i maj 2006 afprøvede SF en ny og anderledes form for online rapportering fra landsmødesalen. En weblog, som jeg, Balder Mørk Andersen og Morten Frederiksen stod for.

Som et af de sidste indlæg på den blog skrev jeg et indlæg, som refererede hvem der blev valgt til hovedbestyrelsen – med deres stemmetal. Fuldstændigt identisk med listen på sf.dk, som dog efter en uges tid landsmødet afholdelse blev redigeret, så stemmetal og alle de ikke-valgte ikke længere fremgik. Ved et tilfælde opdagede jeg, at der – formentlig samtidig med denne redigering – blev slettet et indlæg fra webloggen fra SF’s landsmøde (et indlæg skrevet af undertegnede).

Sletning af websider, indlæg i blogs med videre fordi man ikke synes om indholdet i dem kalder man i de fleste tilfælde for censur. I dette tilfælde ganske vist ikke i nærheden af grovheden i de eksempler man kan se på Amnesty’s nye kampagnesite irrepressible.info – men ikke desto mindre beskæmmende for SF’s forsøg på at profilere sig som ‘det åbne parti’.

De bortcensurerede oplysninger var taget fra et ark papir, som blev omdelt i et par hundrede eksemplarer i landsmødesalen. Det er altså oplysninger som allerede er offentliggjorte, som SF’s sekretariat og ledelse (?) prøver at undertrykke og hemmeligholde.

Er det virkelig i overensstemmelse med SF’s politik at censurere medlemmernes og offentlighedens adgang til oplysninger, som i øvrigt var frit tilgængelige for de udvalgte få der var til stede på landsmødet? Det er ikke kun forkasteligt og i modstrid med alt hvad jeg ville forvente mig af SF. Det er også decideret dumt.

Jesper Laugesen (blog-aktivist, SF’s landsmøde 2006, Medlem af bestyrelse og FU i SF-København, Formand for SF-Østerbro).

Det censurerede indlæg kan her læses i sin helhed (Det er farlige oplysninger, ikke?):

SF har valgt ny hovedbestyrelse

Med ny struktur, nye vedtægter og en kamp mod regeringen som hverken er helt eller halvt færdig kan de ny- og genvalgte se frem til en to-årig periode med hårdt og (forhåbentlig) spændende arbejde.

Villy Søvndal blev – uden modkandidater – valgt som formand allerede inden landsmødets afholdelse.

De øvrige valgte blev:

1. Jakob Nørhøj 137
2. Pernille Frahm 122
3. Ole Sohn 121
4. Steen Gade 116
5. Eigil Andersen 106
6. Trine Bendix 104
7. Karen Touborg 98
8. Meta Fuglsang 97
9. Anne Baastrup 94
10. Özlem Cekic 93
10. Jesper Petersen 93
10. Jane Sørensen 93
13. Trine Pertou Mach 88
14. Sidsel Homann 87
15. Pia Olsen 81
16. Charlotte Gerhauge 79
17. Kamal Qureshi 73
18. Rachid El Mousti 67
19. Kasper Bjerring 61
20. Torben Kastrup 59
21. Jan Ravn Chr. 57
22. Henrik Severin H. 55
23. Henrik J. Møller 54
23. Hans Winther 54
25. Signe Goldmann 52
26. Claus Christoffersen 51
26. Christine Sidenius 51
28. Michael Thomsen 50
——————————————————————————–
1. suppleant: Kirsten Sloth 47
2. suppleant: Serdal Benli 46
3. suppleant: Camilla Burgwald 45
4. suppleant: Torben Duelund 44
5. suppleant: Jens Dalsgård O. 42
6. suppleant: Marie Fugl 41
7. suppleant: Balder Mørk A. 40
8. suppleant: Ole Riisgård 39
9. suppleant: Benjamin Bilde 36
10. suppleant: Erik Bach 35
11. suppleant: Uzma Ahmed A. 32
12. suppleant: Trine Schaltz 31
13. suppleant: Bent Holdt J. 30
14. suppleant: Andreas Røpke 28
15. suppleant: Thomas Hansen 26
15. suppleant: Thomas Warburg 26
17. suppleant: Michael Bo K. 22
18. suppleant: Knud Erik H. 14
19. suppleant: Claus Knudsen 10

/Jesper Laugesen

En ung, uerfaren politikers bekendelser…

Camilla Burgwald – nyligt valgt medlem af Københavns borgerrepræsentation for SF-København gør i dag i en kronik i Information status over sine første 100 dage på rådhuset. Det er en nøgtern fortælling om mødet med de øvrige politikere, om konstitueringsforhandlingerne i december (se tidligere indlæg om konstitueringsforhandlingerne) og mødet med pressens repræsentanter.

Én ting, der har overrasket mig som nyvalgt, er, hvor meget personlig kemi betyder i det politiske arbejde. Egentlig skulle man tro, at politikken – det overordnede mål – stod over og var vigtigere, end hvad man end har for eller imod hinanden personligt. Sådan er det ikke nødvendigvis. Til udvalgsmøderne ser man de diskret himmelvendte øjne, på gangene hører man de beske kommentarer: Én er for selvhævdende, en anden naiv; én er for dum og en fjerde for doven. Det er almindeligt kendt, at det borgerlige samarbejde i sidste periode led under dårlig kemi mellem spidserne, og i Økonomiudvalget, hvor jeg har sæde, morer man sig lystigt over Ritts overlegne facon og viser tænder, når dette er det, der kræves. For det kræves. Camilla Burgwald

Camilla lægger ikke skjul på, at virkeligheden ikke ligefrem lever op til hendes forventninger:

Og selv om jeg ikke vakler i barnetroen på, at det gør en forskel at bedrive politik, må jeg nok erkende, at den politiske virkelighed har været noget af en kold spand vand i hovedet på en mavesur mandag morgen. Camilla Burgwald

Som fortælling om mødet med ‘det virkelige liv’ er kronikken faktisk meget god… Men var det ikke fordi jeg kender Camilla fra mit virke i SF-København kunne den godt efterlade mig med en lidt bange fornemmelse af, at SF’s budgetordfører havde opgivet på forhånd… Og det er vel da hverken tilfældet – eller det signal vi ønsker at sende til vores vælgere?
(Hvis Information kræver login og abonnement og alt muligt for at vise kronikken kan den i stedet ses på SF-Københavns websted)