Klaphatte

Én ting er at politiet lyver. Jeg forventer desværre ikke andet. Men at de er dårlige til det og nu har ændret forklaring for sjette gang… Det er simpelthen dummere end selv politiet plejer at tillade…

Politiet ryddede Brorsonskirken med vold og magt. Så stå dog ved det. På et eller andet tidspunkt må selv politiets talsmand altså stoppe med at spille uskyldig. Hvor dumme tror de vi er? Klaphatte.

…i JP udtaler Peter Ibsen (formand for Politiforbundet): “Dette her udvikler sig efterhånden mere og mere grotesk. Først var der nogle videooptagelser. Så var der ikke nogle, og så var der nogle alligevel. Det irriterer mig da grufuldt, at politiet skal belemres med dette her. Det kunne være undgået, hvis man havde tænkt sig grundigt om i Københavns Politi”).

Hanne Bech Hansen

Hanne Bech Hansen er altså ikke den værste politimester København kunne have ;). Se fx Politiken for en uges tid siden:

»Vi håber, det kan lade sig gøre, at vi kan få en syv eller otte unge i praktik hos politiet i en uge, så de kan få indblik i, hvordan hverdagen er for politiet. Det helt centrale er jo, at der kommer en forståelse mellem politi og unge«, siger politidirektøren.

I et interview i Information i dag snakker hun blandt andet om, hvordan politiet har to slags opgaver; 1. at forebygge og 2. at ’stoppe, efterforske og retsforfølge’. Alt sammen fint og OK.

Men i slutningen af interviewet spørger journalisterne så lidt for dumt “Hordan har det været at skulle gå ind som kvinde og præge en mandsdomineret verden på Politigården?”, og så kommer denne her zinger:

“Sikke noget at spørge om en fredag eftermiddag! At I ikke skammer jer! Jeg har aldrig lagt mærke til noget i mit arbejde, der havde med mit køn at gøre.”

Skarpere påpegning af det sexististisk/chauvinistiske ved overhovedet at stille det spørgsmål skal man vist lede længe efter. Cadeau til politimesteren (og til journalisterne for at tage det med i deres artikel 😉 ).

Ungdomshuset – og mediernes ansvar

Lisbeth Knudsen fortsætter med at skrive ualmindeligt interessante indlæg i sin (stadigt ganske nyslåede) blog. Sobert og velovervejet, men båret af indlevelse og indignation. Senest i indlægget Brand i gaderne i bedste sendetid, hvor Lisbeth Knudsen reflekterer over mediernes rolle før, under og efter rydningen af Jagtvej 69 og de deraf følgende uroligheder.

En håndfuld citater (de står langt stærkere i det samlede indlæg. Læs det her):

“…medierne har til opgave at dække troværdigt og så objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men så enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet.”

“Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang.”

“Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk både for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det – vurderet kritisk og helt i dybden – at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning?”

“De gamle medier – aviser, tv og radio – har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge.”

Ungdomshuset ryddet

Det måtte jo ske. Med antiterrorkorpset som spydspids (?) indtog politiet i dag Ungdomshuset i hvad der ligner en velplanlagt og -udført aktion. Men som de unge siger: “Sålænge der ikke er et Ungdomshus, er der en kamp for et Ungdomshus!” – og som sådan er aktivister over hele byen lige nu i gang med større og mindre aktioner.

Den borgerlige presse dækker begivenhederne naturligvis begivenhederne intensivt – og lige i øjeblikket virker det som om, at rapporterne er reelle. Dog kan det kun anbefales løbende at holde sig orienteret i modpressen: Indymedia.dk (især Indymedia’s Newswire og Openwire) og modkraft.dk .

Det er trist, og protesterne (som allerede er begyndt over hele byen) ender jo desværre nok med gadekampe, brosten, bål og og brand. Det eneste man kan håbe på er, at politiet er godt nok forberedt, og ikke lader sig løbe over ende som tilbage i hin ulykkelige dag i 93. For det bliver ikke de unge, der udviser tilbageholdenhed eller modenhed. Tværtimod.

Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres. Læs mere Kampen om Ungdomshuset