Dansk spam

En ny slags spam har ramt min blog: danskere, som kommer med rare, men i bund og grund intetsigende kommentarer som “Sjovt læsning..” og “Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.” med links til mere eller mindre lødige kommercielle sites.

De kommer, fordi jeg engang for 3 års tid siden valgte ikke at sætte nofollow-attributten på links i kommentarer. Det betyder, at links i kommentarerne giver et (lille bitte) SEO-boost til det site, der linkes til. Noget som folk har fundet ud af hist og pist – og derfor sat mit site på lister over dofollow-blogs.

Jeg er da glad for kommentarerne, det er slet ikke det. Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg uden varsel sletter linket til kommentatorens hjemmeside hvis jeg vurderer, at kommentaren i bund og grund blot er et forsøg på at snylte lidt PageRank til et kommercielt site.

Så er det sagt.

NoNoFollow. Do Follow

Engang – før Akismet – var kommentarspam et problem. En af de forsøgte løsninger var at tilføje attributten “rel=nofollow” til alle links i kommentarerne. Attributten betyder, at søgemaskiner (Google, Clusty, MS Live etc) ikke følger linket – og at det linkede websted hverken får trafik eller ‘pagerank’-værdi.

Fra og med i dag er “rel=”nofollow” afskaffet på denne blog. Akismet frasorterer effektivt 99% af al spam – og resten sletter jeg manuelt. Der er derfor ingen grund til ikke at ‘belønne’ dem der kommenterer på bloggen med links tilbage til deres respektive websteder.

Jeg bruger et WordPress plugindofollow – fra Semiologic – men der er mange andre måder at få din blog til at sprede kærligheden: plugin-liste

Lære mere her, her, her, her, her.