Firefox i sammenlignelige lande…

I uddannelsesdebatten er det så populært at sammenligne de danske resultater med andre europæiske landes… Så hvorfor ikke også på browser-markedet? På XiTi fremgår det, at Danmark – når det kommer til brugen af den bedre browser Firefox – kommer ind på en skuffende og rent ud sagt fæl 6. sidste plads med 10,42% Firefox-brugere. Kun Portugal, Spanien, Andorra, Ukraine og Monaco kan fremvise ringere resultater mens Finland (endnu engang) topper listen med hele 32,13% Firefox-brugere!:

    Finland 32,13%
    Slovenien 31,86%
    Tyskland 27,87%
    Tjekkiet 26,64%
    Slovakiet 25,68%
    Kroatien 23,79%
    Ungarn 22,45%
    Polen 21,31%
    Estland 20,32%
    Østrig 19,66%
    Sverige 18,18%
    Letland 17,82%
    Frankrig 17,33%
    Irland 17,12%
    Rumænien 16,8%
    Bulgarien 16,52%
    Schweitz 15,7%
    Grækenland 15,45%
    Belgien 13,31%
    Norge 13,14%
    Storbritannien 12,67%
    Litauen 11,88%
    Luxembourg 11,87%
    Malta 11,6%
    Italien 10,93%
    Holland 10,58%
    Danmark 10,42%
    Portugal 10,33%
    Spanien 10,17%
    Andorra 10,16%
    Ukraine 8,52%
    Monaco 8,46%

kilde: XiTi – Etude Xiti Monitor

Slyck News – P2P Wrap-up for 2005

Hvad skete der i p2p/fildelings-verdenen i 2005? Denne mærkelige verden af pirater, idealister, opportunister, gratister, røvere og soldater… Mange kendte Napster, mange kender Kazaa, Limewire, eDonkey og Bittorrent. Cirka lige så mange kender Antipiratgruppen – og de fleste foragter dem for deres metoder og klapjagt på især “den lille” fildeler… En (del) færre kender Piratgruppen.org…Men hvad skete der egentlig på den internationale fildelingsscene i 2005? Hvilke sites blev lagt ned, hvilke blev truede til det? Hvem blev tvunget? I hvilke lande blev hvor mange anklaget for ulovlig fildeling? Hvilke programmer findes stadig, hvilke opstod, hvilke døde en stille eller larmende død? På slyck.com er der en glimrende opsamling på 2005: P2P Wrap-up for 2005 (samme sted er forøvrigt en glimrende kilde til løbende nyt om denne specifikke del af internettet).

Godt nytår!

🙂 Jesper