og volden fortsætter

Det er mindre end et år siden helvede brød løs i Libanon og Palæstina. Og nu virker det som, at det hele er ved bryde ud i lys lue igen. Kampe i Libanon, borgerkrig i Irak og nye myrderier i Israel og Palæstina.

Tiden for fredsvagter er for længst forsvundet. Men hvad kan vi gøre i stedet for? Andet end naivt at håbe på fred – eller blot færre ofre?

Etiopien og Somalia…

Nogen gange (som i Afghanistan, Vestbredden/Israel, Irak, Libanon og Somalia) er det, der sker i Verden næsten for ondt, formålsløst og/eller håbløst til, at det er til at forholde sig til. Men så er det godt, at have folk som ZeFrank til at forklare det. I dagens videoblog formår han – på blot ca. tre minutter – at forklare og perspektivere den krig, USA (med Etiopen som proxy) i en uges tid har ført i Somalia:

Håbet er lysegrønt…

Her til morgen fra kl. 0700 skal der være våbenhvile i Libanon. Men israelerne har bombet hårdt og brutalt hele weekenden og hele natten – og forbeholder sig ret til “at forsvare sig selv”. Og Hizbollah vil fortsat opfatte israelske soldater på libanesisk jord som aggressorer og vil ikke undlade at angribe dem…

Så håbet er lysegrønt – men skal man tro på, at det lykkes? Nok ikke, desværre. Men det er et første forsøg – og første gang i en måned der er den mindste smule håb for Libanon. Så lad os håbe!

Våbenhvile nu!

Mens stormagterne – i dagens hovedroller ses Frankrig og USA – pudser egoerne i forhandlingerne på diplomatiets bonede gulve fortsætter myrderierne i Libanon og Israel. Israel udsteder udgangsforbud i det sydlige Libanon og Libanon indkalder 15.000 reservister til ‘når Israel forlader landet’…

Dagen i dag bragte én god ting med sig: På Rådhuspladsen i dag manifesterede en samlet opposition og et par tusind demonstranter deres sorg og deres raseri over de mange civile ofre på begge sider (uagtet, at Israel har brugt sin overvældende militære kraft til at dræbe så mange civile at Hizbollah næppe nogensinde vil kunne nå samme modbydelige højder).

En samlet opposition, som enigt fortalte vores regering (og vedhænget DF), at det er på tide at Danmark træder bare lidt i karakter:

Også her er Danmark en dikkende lammehale til den amerikanske regering. Anders Fogh bryster sig af at være én af George Bush’s nærmeste allierede. Det er givetvis rigtigt, men der er ikke antydninger af tegn på, at han vil bruge denne position til at lægge et pres på USA.

Holger K. Nielsen til demonstrationen i dag

Civile – legitime mål?

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 – de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler – i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel – stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati – er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.

Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile?

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: janej)

Mens de sidste udlændinge evakueres

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ’smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst – og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer – og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs – USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer – uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ – om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints – forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Civile betaler prisen – i Libanon og i Israel

Galskaben i Mellemøsten fortsætter – og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu – der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk – BBC har i det hele taget en af de – så vidt jeg kan bedømme – bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth – Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America – voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser – og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…

Syrien: Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb

Gad vide, hvad chancen er for, at bare en af parterne besinder sig – og hvad risikoen for, at det hele sprænger i luften før det?
DR (og andre medier) skriver, at syrerne nu puster sig op: “Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb“.

Uanset Hizbollah’s militære kapacitet er større, end jeg troede, så er der stadig ikke megen tvivl om, at det er Israel som er den stærke part i konflikten – og som altid påhviler det den stærke part at være den, som viser besindelse. Lige nu er det Israel der bestemmer hvor omfattende konflikten skal være… Og det er ikke en særligt lovende udsigt 🙁

Israels betingelser

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon – men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.