Tjek det her billede fra ‘urolighederne’ i London under G20-mødet. Hvem er det, der skaber den dramatiske situation her? Ikke horder af vrede demonstranter i hvert fald. Jeg tæller en idiot, der kaster en fladskærm, 19 fotografer, som close-up dokumenterer ‘uroen’, et rødt banner og en flok tilskuere.
Ville den mand have kastet den skærm uden horden af fotografer omkring ham? Dokumenterer fotograferne situtationen, eller skaber de den?
Mens stormagterne – i dagens hovedroller ses Frankrig og USA – pudser egoerne i forhandlingerne på diplomatiets bonede gulve fortsætter myrderierne i Libanon og Israel. Israel udsteder udgangsforbud i det sydlige Libanon og Libanon indkalder 15.000 reservister til ‘når Israel forlader landet’…
Dagen i dag bragte én god ting med sig: På Rådhuspladsen i dag manifesterede en samlet opposition og et par tusind demonstranter deres sorg og deres raseri over de mange civile ofre på begge sider (uagtet, at Israel har brugt sin overvældende militære kraft til at dræbe så mange civile at Hizbollah næppe nogensinde vil kunne nå samme modbydelige højder).
En samlet opposition, som enigt fortalte vores regering (og vedhænget DF), at det er på tide at Danmark træder bare lidt i karakter:
Også her er Danmark en dikkende lammehale til den amerikanske regering. Anders Fogh bryster sig af at være én af George Bush’s nærmeste allierede. Det er givetvis rigtigt, men der er ikke antydninger af tegn på, at han vil bruge denne position til at lægge et pres på USA.
Holger K. Nielsen til demonstrationen i dag
Modkraft.dk rapporterer, at aktionerne ifm. demonstrationerne 17. maj breder sig: “Gymnasieelever varsler besættelser og lærlinge undervisningsboykot onsdag, når der er landsdækkende protester mod regeringens velfærdsforringelser. Tidligere har stilladsarbejdere varslet møder i arbejdstiden. Velfærdsmissionen, der torsdag aktionerede med spaghetti og ketchup mod Finansministeriet, besatte mandag SU-styrelsen.”.
Ses vi? Nok ikke – forhåbentlig bliver vi så mange, at det bliver umuligt at finde hinanden… Men jeg er der – og det er du selvfølgelig også!