Den nye renæssance

Blog, blog, blog… Det er ikke det, det handler om… Vi kan skrive alt det vi vil, men den egentlige revolution (renæssance) kommer når… Well – hør det selv. Det er 10 minutters kærlig opsang:

genuine democratic discourse can only be participatory and collective. The power to write and publish, he notes, may finally be in the hands of everyone (after centuries of domination by religious and political elites), but real democracy isn’t just blogging and commenting, it’s treating the entire world as “open source” and remakable by direct participation.

Doug Rushkoff on the New Renaissance vs Personal Democracy:

Fra Personal Democracy Forum 24. juni 2008, via @mbalara’s tweet

Garfield uden Garfield

Det er – genialt – det der: Garfield uden Garfield. Pludselig står det moderne menneskes tomme tilværelse tindrende klart.
garfield uden garfield 3
What is going on here?
Garfield uden Garfield er en tegneserie om Harald. En tydeligt psykisk forstyrret ung mand, som vi følger i hans forgæves kamp mod ensomheden i en amerikansk forstad.
garfield uden garfield 2
garfield uden garfield 5

Hattetip til Classy og ZeFrank (sidstnævnte også for det udemærkede spørgsmål og svar: “are blogs like people? can they re-tell the same story after some time has passed? i say yes.”)

Skriveblokering?

Jeg har ikke skrevet noget i snart halvandet uge. Jeg beklager. Men til hverdag er jeg travlt optaget af at få en WordPress Mu blog-portal op at køre på mit arbejde på Københavns Universitet (se forsiden af den på blogs.ku.dk) – og når jeg kommer hjem efter at have rodet med andre folks blogs og WordPress en hel dag kan jeg simpelthen ikke mønstre lysten til at sætte mig foran min egen og få det gjort…

Skal nok prøve at komme efter det – i mellemtiden er I velkomne til at kigge forbi min support-blog på blogs.ku.dk.

Ungdomshuset – og mediernes ansvar

Lisbeth Knudsen fortsætter med at skrive ualmindeligt interessante indlæg i sin (stadigt ganske nyslåede) blog. Sobert og velovervejet, men båret af indlevelse og indignation. Senest i indlægget Brand i gaderne i bedste sendetid, hvor Lisbeth Knudsen reflekterer over mediernes rolle før, under og efter rydningen af Jagtvej 69 og de deraf følgende uroligheder.

En håndfuld citater (de står langt stærkere i det samlede indlæg. Læs det her):

“…medierne har til opgave at dække troværdigt og så objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men så enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet.”

“Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang.”

“Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk både for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det – vurderet kritisk og helt i dybden – at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning?”

“De gamle medier – aviser, tv og radio – har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge.”