Hensygnende blog…

Her sker ikke noget.

I den fysiske verden er jeg flyttet til Islands Brygge. Not bad. Not bad at all.

Men hej hej. Jeg smutter igen. Skal nok prøve at finde ud af, hvad jeg vil med dette mit lille stykke cyberspace.

uganda.laugesen.org nedlagt

Nu, hvor jeg lige så stille er vendt hjem til Danmark igen er tiden kommet til at lukke uganda.laugesen.org. Det er hermed gjort – de få indlæg der var på den blog er importeret til denne her i stedet for.

Blog opdateret

WordpressDenne blog er lige blevet udsat for en gennemgribende opdatering; WordPress, Temaet (Tarski) og stort set alle de plugins jeg har installeret… Hvis ting opfører sig mærkeligt de næste par dage er det nok derfor – men sig det endelig til mig alligevel… Det kan jo være, at jeg ikke har opdaget det selv 😉

Bertel blogger også

Og han har gjort det siden februar. I modsætning til Anders Fogh gør han det på sit ministeriums domæne: uvm.dk/blog – og der er lukket for kommentarer og trackbacks på samtlige indlæg.

(men ligesom Statsministeren gør han det også på WordPress 😉 )

SF – størst på nettet

To undersøgelser i træk viser, at SF er klart bedst når det kommer til søgemaskineoptimering (læs mere om dette på demib.dk).

dansk-politik.dk og notabene.net har begge undersøgt partiernes google-placering ved søgninger på politiske temaer. dansk-politik.dk placerer SF på en suveræn førsteplads:

1. SF: 35 %
2. Socialdemokraterne: 23 %
3. Venstre: 11 % (kilde: dansk-politik.dk)

Mens blog.notabene.net placerer SF som det største parti – umiddelbart efter leksikon.org, den danske Wikipedia og Danmarks Radio – men før finansministeriet og borger.dk (!):

1. www.leksikon.org – 32
2. da.wikipedia.org – 32
3. www.dr.dk – 30
4. www.sf.dk – 15
5. www.fm.dk – 13
6. borger.dk – 13 (kilde: blog.notabene.net)

En af grundene – er jeg sikker på – er planet.sfit.dk, som samler og distribuerer en hel bunke SF’eres blogs. Samt at SF’ere generelt bare er aktive i cyberspace. Tag fx bare listen over bidragydere på planet.sfit.dk: Anders Wolf, Anne Baastrup, Anne Grete Holmsgaard, Astrid Krag, Balder Mørk Andersen, Camilla Sejerøe, Ida Auken, Jakob Nørhøj, Jane Sørensen, Jørn Christensen, Jesper Laugesen, Jesper Petersen, Landsmøde 2006, Landsmøde 2007, Leif Olsen, Lotte Thiim Bertelsen, Michael Thomsen, Morten Frederiksen, Nanna Westerby, Ole Helding, Ole Sohn, Pernille Bagge, Pernille Frahm, Peter Stougaard Kroman, Pia Olsen Dyhr, Serdal Benli, SF Aabenraa, SF Allerød, SF Assens, SF Østerbro, SF Brøndby, SF Hvidovre, SF København, SF Nørrebro, SF Vesterbro, SF-it Blog, Steen Gade, Thomas Warburg, Torben Kastrup, Trine Pertou Mach, Vibeke Greve Kristensen.

Det er da en ret så imponerende liste – og dertil skal ovenikøbes lægges de ‘dublet’-blogs som de mest opmærksomhedssøgende (læs “unge folketingskandidater”) har oprettet på i avisernes forskellige blog-universer!

SF Landsmøde – med blog igen

SF holder i denne weekend landsmøde i Vejle. Jeg kan desværre ikke deltage – men der er – ligesom sidste år – mulighed for at følge landsmødet via SF’s landsmødeblog 2007.

5.000 spamkommentarer…

Det er 4.000 siden 3. november. Det er rundt regnet 40 stykker om dagen siden dag. Gud ske tak og lov for Akismet!

Og spam nr. 5.000? Hvad skulle sælges? Er faktisk ikke helt sikker, i et forgæves forsøg på at snyde spamfiltret er der er masser af fyldord og stavefejl i – men det ser ud som endnu et forsøg på at lokke husarerne:

Real or fake boob test the opqu qiptia vbxm on the fqnkkgx? Girl on guy, but spd a wlh… Free sex hot car sex rnmfjnx – the ipiibbv at the xdjjcv. A hysixj, somiwzy; asian lesbian whores sumngg. For is free hot lesbian action, that a opqjvm on rixu!

“Girl on Guy…” fair enough. Men “spd a wlh”? Det er alligevel for kinky for mig 😉

Hvem er du?

Blogtjek
På siden valgkamp2005/profil – og i de knap 200 indlæg her på min blog – kan du efterhånden læse en hel del om, hvem jeg er.

Men hvem er du? Gå til spørgeskema.

Det tager kun 2 minutter – og vil være med til at give et samlet billede af, hvem der læser de danske weblogs. Så brug to minutter – når resultatet kommer skal jeg nok bringe det – her på bloggen, naturligvis 😉

(læs mere om undersøgelsen på blogtjek.blogforum.dk)

Nordisk Rød, ministerfyring og rubrikannoncer

Blogbot.dk har gennemgået en forandring til det klart bedre de seneste par uger. Blandt nyskabelserne er tematiserede oversigter over weblogs. politik.blogbot.dk samler fx alle danske weblogs om politik – mens Nordisk Rød samler venstredrejede blogs fra hele Norden. Take a peak!

Barfoed går af som minister. Ikke nogen større overraskelse. Men det bliver spændende at se hvordan den tilbageværende regering tackler Dansk Folkepartis hykleri…

Sidst (og mindst) har rubrikannoncøren fra Absurdia (eller Psykedelistan) endnu en annonce i Information i dag – endnu mærkeligere end de forrige:

Mobning, pædofil, prostitution, røverier, druk og vold i det hele taget kan meget nemt fjernes fra skoler og samfund. Det er præsteskabet der har skylden, de er ultimative voldelige i kedsomhedens hus hvor livet er en jammer dal. Kulturen er bund-rådden og fordrukken og hviler på ler der lugter af lort – også fordi den slår ihjel – regneark og kaos – kulturpolitur der falder af. Politik og prostitution er ikke håndværk – de producerer fattigdom og ingen ting og især impotent grise hyl i luften faque, dovenskab. Henv. til interesserede for forandring. xx xx xx xx – xx xx xx xx

Alle fejl er fra originalen… Og hvad han mener denne gang er mig endnu mere uklart end før… Det er lige før han begynder at være skræmmende!

Lisbeth Knudsen blogger – jeg brokker

Lisbeth Knudsen er begyndt at blogge. Fair nok. Noget skal hun jo tage sig til mens hun er mellem jobs. Og når nu hun jo skriver både godt og begavet, så man kan jo lige så nyde det så længe det varer.

Lisbeth Knudsen ALLCAPS[brok]Men… Og det er her brokkeriet kommer ind i billedet: HVORFOR POKKER SLÅR HUN ‘CAPS LOCK’ TIL HVER GANG HUN SKRIVER EN OVERSKRIFT? ‘CAPS LOCK’ ER IKKE EN GOD IDE! 1. DET ER SVÆRT AT LÆSE. 2. DET ANSES GENERELT (OG AF MIG) SOM UHØFLIGT RÅBERI. 3. DET ER GRIMT – især når man henter overskrifterne ind i en feedreader (som fx netvibes.com). Det er næsten nok til at få mig til at lade være med at læse med… Næsten. 😉 [/brok]