At donere eller ikke at donere

Rembrandt: Anatomie des Dr. TulpJeg er bloddonor (hvilket jeg har skrevet om før). Organdonor også. Begge dele er ‘man’ da – selvfølgelig. For et par måneder siden fandt jeg folderen “Tag stilling til obduktion” på apoteket – og har nu et lille blåt obduktionskort (pdf) hvor jeg giver tilladelse til obduktion. På både donor- og obduktionskortet har jeg dog sat kryds i feltet “forudsætter pårørendes accept”.

Jeg selv er jo død på det tidspunkt – og skal derfor ikke leve med hvad der end sker med mit legeme derefter. Det skal mine pårørende, derfor får de det sidste ord.

Det samme – at de pårørende har det sidste ord – gælder (i hvert fald i praksis), hvis man testamenterer sit ‘afsjælede legeme’ til videnskaben – fx til Medicinsk Anatomisk InstitutKøbenhavns Universitet.

Materialet er godt og sobert. En tak for “den forståelse af positive indstilling overfor lægevidenskaben” indleder informationsmaterialet, som derudover indeholder selve donationserklæringen og en praktisk vejledning til de pårørende.

Umiddelbart giver det rigtig god mening at gøre det. Når jeg er død er jeg jo alligevel færdig med at bruge den – altså kroppen; det afsjælede legeme.

Spørgsmålet er, om ens pårørende er det: “…brugen af den afdødes legeme [på Medicinsk Anatomisk Institur] kan tage på til to år…”. Og det er lang tid at vente på at sige ordentligt og endeligt farvel. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg ville have det med at skulle vente så længe på at tage afsked, hvis det var mig, der var pårørende…

Døden er en svær en, så indtil videre lægger jeg erklæringen tilbage i kuverten. Jeg dør alligevel ikke foreløbig, så der er masser af tid 🙂

[Links rettet 08-09-2010]

God Jul og godt nytår!

Til ungerne i Ungeren og til de betjente der holder øje med dem. Til samvittighedsfanger og ulovligt tilbageholdte overalt i verden. Til asiater, lige nu fanget i endnu et klimahelvede. Til alle de irakere som endnu ikke er slået ihjel som følge af vores krig i deres land. Til alle der slås for retten til at ytre sig. Til palæstinenserne, som igennem endnu et år er blevet trådt endnu mere under fode af den israelske besættelse. Til libaneserne, som stadig er i gang med oprydningen efter Israels angreb i sommers. Til alle de israelere, som ønsker at leve i fred med deres naboer, og som ikke misbruger holocaust som undskyldning for at undertrykke andre. Til amerikanerne, som må leve med deres præsident i et par år endnu. Til de hjemløse i Danmark. Til alle danskere som pga. kontanthjælpsloftet bliver endnu mere fattige og marginaliserede end de var i forvejen. Til børnene på landets kræftafdelinger. Til ateister, kristne, muslimer, buddhister, hinduer, sikh’er. Til de homoseksuelle i Iran og bibelbæltet i USA. Til demokrater i Cuba. Til min familie, mine venner og alle andre:

God jul og godt nytår!
God Jul och Gott Nytt År!
God Jul og Godt Nytt År!
Juullimi ukiortaassamilu pilluarit!
Gledlig jól og gott nyttar!
Frohe Weihnachten und ein glückliches neues Jahr!
Joyeux Noël et Bonne Année!
Merry Christmas and a Happy New Year!
Feliz Navidad y Próspero Año Nuevo!
Buon Natale e felice Anno Nuovo!
Feliz Natal e Próspero Ano Novo!
Prettige Kerstdagen en een Gelukkig Nieuwjaar!
Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta!
Gleðileg jól og farsælt komandi ár!
Wesolych Swiat Bozego Narodzenia i Szczesliwego Nowego Roku!
Iyi Bayramlar ve Iyi senelar!
Kellemes karácsonyi ünnepeket és boldog újévet!
Veselé Vánoce a štastný Nový rok!
ПоздравлÑ?ем ВаÑ? Ñ? праздником РождеÑ?тва и Ð?ового Года!!
god jul på arabisk (håber jeg ;) )
god jul og godt nytår (på japansk, håber jeg ;) )
god jul og godt nytår på kinesisk (håber jeg ;) )

Moses og Ungdomshuset

Ungeren Bli'r
Foto: Min gode partifælle, Morten Frederiksen

Ungdomshuset er ubehageligt tæt på at blive lukket. Ritt Bjerregaard vælger strudsens taktik: “Det har jeg ikke noget at gøre med. Det er før min tid…”. Frelser-Ruth fra Faderhuset insisterer på deres (juridisk korrekte, moralskt anløbne) ret til huset…

Jeg har stor sympati for huset – og håber, at det på en eller anden mirakuløs (!) vis lykkes Ungeren at overleve… Og når man ser på, hvem der står skulder ved skulder med Faderhuset i kampen mod Ungeren (som fx. Peter Schlüter og Moses Hansen) er det utroligt, at kampen ikke er vundet endnu…

Nu er det måske lidt tarveligt at nævne Peter Schlüter sammen med Moses Hansen. For selvom Peter Schlüter udtrykker sin uvilje mod alt der ikke kan passes ind i en borgerligt-kapitalistisk defineret kasse, så er det dog ikke nær så slemt som Moses Hansens religiøse vanvidsudtalelser:

… vi [vil i] de nærmeste dage se dæmoner sluppet løs i Købehavn som aldrig før. Ikke alene vil der blive en konfrontation med dæmonernes væsen; men vi vil komme meget tæt på at se dæmoner i kød og blod i skikkelse af de autonome, som er så overgivet til satan, at de både handler som og ligner dæmoner. […] da dæmoner er åndelige væsener, udsendt fra helvede for at hærge København, behøver politiet åndelig assistance fra levende kristne
(Moses Hansens hjemmeside… For real!)

Dødsyg årsdag, en ateistisk præsident og … Harry Potter

Dødsyg årsdag

For et år og to dage siden stod det klart, at det store arbejde i kommunalvalgkampen ikke blev belønnet med den ønskede pris: En plads i Københavns Borgerrepræsentation. SF tabte to mandater – og jeg fik den lidet flatterende post som 7. suppleant til SF’s gruppe. Ikke noget under at jeg glemte at højtideligholde det på selve dagen 😉

En ateistisk præsident

Scott Adams (forfatter & tegner af Dilbert) skriver i sin Blog om en afledt effekt af 9-11 og den øgede fokus på religiøse ekstremister: Det er blevet mere stuerent – selv i USA – at være ateist:

I think the hidden benefit of Islamic extremism is that it freed the atheists from their closets. The old mindset in the United States was that almost any religion was good, and atheism was bad. But since 9/11, atheism has moved above Islam in the rankings, at least in the minds of Christians and Jews in the United States.

For en dansker lyder det måske ikke så mærkeligt – men i det kristent-fundamentalistiske USA er det en voldsom ændring…

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Og sidst men ikke mindst: Den første teaser for “Harry Potter and the Order of the Phoenix” er blevet offentliggjort: Det ser umiddelbart ud som om, at filmenen følger med bøgerne og heltenes alder og bliver en mørkere, mere truende og mindre pussenusset film:

…en film at se frem til (i – i skrivende stund – 235 dage… i følge MuggleNet)

Religion, ateisme og ytringsfrihed

Jesus really doesn't love youStewart Lee, engelsk komiker, stÃ¥r bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger – i seks klip – pÃ¥ youtube, og er et kig værd: første del. Den er bÃ¥de tankevækkende og ustyrligt morsom!

Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer – The Opera” – men nÃ¥r (naturligvis) ogsÃ¥ at slÃ¥ et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.

Jeg stÃ¥r ved mit indlæg fra januar – jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:

One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish – i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist

 

Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tÃ¥belig – men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hÃ¥n og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)

I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak – when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats

 

Religionens indflydelse har længe været for nedadgÃ¥ende, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste Ã¥r begyndt at fremture mere og mere – og at fÃ¥ mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.

Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:

I don’t accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me “Well, you haven’t been there, have you? You haven’t seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally validâ€? – then I can’t even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation we’d got, and we’ve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I don’t think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I don’t think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist

 

Og husk nu: brug en lille times tid pÃ¥ at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)