Den fucking sejeste mand i verden

Min far blev 65 sidste år. Har levet med Parkinsons sygdom i snart 20 år. Han bevæger sig stift og langsomt og kan, når det er slemt, være flere minutter om at få sin jakke på. For under tre  måneder siden fik han fixeret et par ryghvirvler med metalpinde ved en operation, og har ikke rigtig måtte bevæge sig siden.

I forgårs fik han lov af lægen. I dag spillede han basketball i en time sammen med resten af Falcons motionister. Fuck, det er godt gået!

(og så har han i dag været gift med min mor i 43 år! Dét er sgu også et tillykke værd!)

Nyt job

En kort update her på bloggen. Jeg har fået nyt job og er 1. februar startet som direktør i Anette Sand ApS.

Udover drift og administration skal jeg blandt andet arbejde med opdatering af vores hjemmesider, implementering af en e-shop og udvikling af vores kursuskatalog med e-læringskoncepter – indhold såvel som form. Se mere om virksomheden:

Nyt job

Starter på nyt job i morgen. Samme institution (Københavns Universitet), men nyt fakultet. Jeg har arbejdet på Humaniora, i den fælles kommunikationsafdeling, og i morgen starter jeg som webmaster i kommunikationsafdelingenDet Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Stay tuned. Her, og/eller på twitter.com/laugesen.

Onkel rejsende Jesper

Vel ankommet til Kampala sidder jeg lige nu på verandaen i MS Ugandas guesthouse. Det er den 3. december, og for mindre end 24 timer siden forlod jeg et koldt, regnvådt København. Første indtryk af Kampala – som blot er på baggrund af en køretur i gennem byen fra lufthavnen til MS-Uganda’s compund – er varmt, fugtigt og med et gevaldigt mylder af mennesker, boda-bodaer (knallerttaxier), biler, minibusser, cykler etc. etc.

Velkomsten har indtil videre været meget … man kunne kalde det ‘selvhjulpen’ ;). Jeg blev hentet i lufthavnen af Milton (end af de ansatte på MS-Ugandas landekontor), og har fået et vred papirer og en nøgle til mit værelse i gæstehuset. That’s it. Om en time er der frokost med de øvrige ansatte – og derefter er jeg på egen hånd igen indtil i morgen, hvor en – på papiret, i hvert fald – intensiv introduktion begynder.

Det er lidt mærkeligt at sidde her – selvom jeg er 6.500 km fra København er der så meget af mig, som stadig er i København… Jeg er vældigt spændt på at finde ud af ‘alting’, men er altså på en anden side endnu ikke helt færdig med at forlade København, hele mit liv og alle de mennesker som er så vigtige for mig.

Jeg opdaterer her, på uganda.laugesen.org og på twitter.com/laugesen.

(update: og de mest interessant af mine billeder kan ses på flickr.com/photos/jlaugesen/tags/uganda/)

Ny tagline

Til alle jer utroligt mange der læser denne blog via feedreader (right… 😉 ) kan jeg som forbrugerinformation meddele, at min tagline er ændret til:

SF’er, snart eksil-københavner og ikke længere studerende

Jeg er stadig SF‘er. Og selvom det i disse så regeringsduelige tider engang i mellem gør lidt ondt, så bliver jeg såmænd nok ved med at være det i mange år endnu 😉

Snart eksil-københavner. Den 2. december kl. 17:45 flyver jeg mod Uganda for – udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke – i to år at arbejde som udviklingsarbejder med base i Kampala.

Ikke længere studerende. Den 9. september i år modtog jeg mit eksamensbevis – og få dage efter brev om, at jeg nu var udskrevet af Universitetet. Det holdt hårdt, især at skrive speciale samtidig med fuldtidsarbejde, diverse SF-aktiviteter og småjobs gennem firmaet. Men færdig, det blev jeg altså 🙂

Flyvende onkel rejsedagbog (Vilnius, part III)

Sidder i flyveren og skal have tiden til at gå med et eller andet – og hvorfor ikke sidste afsnit af Onkel rejsende Jespers rejsedagbog? (og længe leve min pda, som gør det muligt at skrive dette! Flere billeder følger om en dag eller to når jeg har fået tid til at sortere og uploade!).

Nuvel. Torsdagens oplæg gik som sagt godt. Gruppearbejdet var en begrænset succes (jeg havde ikke regnet med, at det ville være SÅ svært at lokke litauere til at sige noget). Fredag startede med en privat rundvisning i de mest interessante (læs: gamle) bygninger på Vilnius Universitet. Nijole garnerede turen med en imponerende mængde facts. Cirka 10:30 mødtes jeg (som den eneste af de tre oplægsholdere fra dagen før) med folk fra Vilnius Universitet (3 fra kommunikationsafdelingen, et par fra bibliotekets webgruppe og et par andre jeg aldrig helt fandt ud af hvor kom fra). Vi udvekslede erfaringer, og jeg måtte beklage, at min viden om systemintegration er begrænset til, at ‘det er en god ide ;)). Jeg fik et VU-krus til KOM‘s samling, og forlod universitetet ved 1-tiden.

Resten af fredagen (og en god del af lørdagen… Og også i dag, søndag) gik med at trave vilnius igennem. Det er sådan noget jeg altid kommer til, når jeg rejser alene: at gå og gå og gå. Uden ophold eller pause. Det går meget bedre med end rejsekammerat, som kan insistere på en kaffepause – bare en gang i mellem. En fordel er dog, at kunne slentre uden mål, gå til højre her, venstre der, ind i kirken, museet, op på bakken, tilbage og frem helt som det passer mig. Og især lørdag kom jeg langt omkring. Fredag blev jeg inde i den gamle bykerne…

(aah – kaffe! Selvom det er en gang frysetørret sjask til 7 lita er det saliggørende!)

Fredag. Bykerne. Ja. Den gamle bykerne i Vilnius er spækket med gamle kirker og klostre. Alle har de været misligholdt da Litauen var under sovjettisk overherredømme (de blev i det mindste ikke revet ned – bare brugt som lagerbygninger). Nogle er restaurerede – andre ligner stadig noget man skulle tro var løgn (fx den græsk-katolske jeg tilfældigvis kom forbi søndag).

Lørdag gik jeg gennem Uzupio (stave?). Enten fandt jeg aldrig det ‘rigtige’ Uzupio, eller også vil jeg have lov til at være skuffet. For det var sgu’tte imponerende. Til gengæld fortsatte jeg ud af byen og endte i noget faldefærdigt forstadsagtigt noget. En blanding af kartoffelrækkerne (hvis de altså havde stået uden vedligeholdelse i 20-30 år) og noget socialt boligbyggeri-agtigt noget, som sikkert var opført som en del af en glorværdig 5-årsplan i begyndelsen af 70erne, men som nu – som så meget andet – mere lignede noget der burde rives ned… Inden det falder af sig selv.

Jeg endte med at fare lidt vild, men fandt Neris – den store flod, der løber gennem Vilnius – og fulgte den tilbage til nationalmuseet, den gamle befæstning, katedralen m.v. Henover floden og ind i en helt ny verden; højhuse og glas og stål så selv havnefronten i København kunne blive lidt misundelig.

Efter gode 6 timers vandring tumlede jeg tilbage på hotellet – fyldte koffeindepoterne op og skrev sågar et par afsnit i mit speciale færdige (Lene: jeg sender noget til dig i morgen!).

Søndag var der – i modsætning til torsdag-lørdag – masser af mennesker på gaden. Rigtig mange rendte rundt med små buketter af blomster og/eller kviste – og ind og ud af de alt for mange kirker. I dag må være en særlig søndag i det ortodokse og/eller katolske kirkeår.

Jeg nåede sågar at overvære et par gudstjenester/messer – en russisk-ortodoks (lød det som) og en, jeg ikke helt kunne gennemskue – for i hvilken kristen retning går præsten rundt og velsigner folk med håndspålæggelse til akkompagnement af kor og akustisk guitar? Hmm…

Inden det bliver for langt må jeg hellere konkludere: Vilnius er en fed by, som jeg absolut må tilbage til. Men næste gabg vil jeg have en rejsekammerat med – det gør altså oplevelsen sjovere.

Om lidt er jeg hjemme igen, og i morgen tidlig står jeg og underviser et lille hold forskere i at blogge (på KUA). Og så er hverdagen allerede i gang igen. Det er dog ikke så galt endda. Jeg holder af hverdagen. Og inden den rammer mig når jeg vist også lige et par timer i ualmindeligt godt selskab 🙂

Arbejdsdagen (rejsedagbog / 2)

Vilnius UniversityFørste dag af seminaret er vel overstået. Formiddagen gik med først at høre Prof. Ewert Bengtsson fra Uppsala Universitet tale over emnet “The importance of IT for a modern University” og derefter Tom Abbott fra Warwick University om “Digital Reputations: Finding the Interface between Communication, Research and E-Learning”. Umiddelbart før den meget sene frokost gik jeg på. Publikummet bestod af 35-40 kommunikationsfolk, administrative ansatte og forskere fra litauiske universiteter. Det gik vist godt – i hvert fald havde en professor fra Vilnius Universitet hentet et par af sine studerende med til min workshop efter frokosten. Læs mere Arbejdsdagen (rejsedagbog / 2)

Onkel rejsende Jespers rejsedagbog / 1

Jeg er i Vilnius – mest for at deltage som oplægsholder på seminaret “Communication Challenges for Universities in the age og high-tech” arrangeret af det litauiske rektorkollegium. Det er først i morgen – hvor jeg skal prøve at være ‘eksperten’ i sessionen “Using Social Media to Communicate – opportunities and challenges” og en efterfølgende workshop om samme emne.

Men altså: Det er først i morgen. Her til aften gik jeg mig en tur i støvregnen i Vilnius’ gamle bydel. Indtil videre ser den ud som en meget smuk by. Glæder mig til at se den i dagslys.

Hotelværelset, derimod… Det kunne være hvor som helst:
Yet another hotel room (Vilnius) Yet another hotel room (Vilnius)

Det er rent, venligt, kedeligt og lugter lidt at opløsningsmiddel… 😉 Men udsigten kan jeg ikke klage over:

But the view is nice

Hvis jeg ikke tager meget fejl er det Church of St. Anne til venstre og Church of St. Francis and St. Bernadino lige bagved.