Snart vil ingen være i tvivl

Om ca. 24 timer vil byen myldre med biler, christianiacykler, stiger og aktivister. Og morgenen efter – altså på lørdag – vil københavnerne vågne op til en by som i nattens løb er blevet forskønnet (eller skæmmet, alt efter smag og behag) af tusindvis af mere eller mindre farvestrålende plakater. Med kandidatportrætter og valgpropaganda i den mængde vil der næppe være nogen københavnere, som vil være i tvivl om, at der snart er valg. Alligevel er der “tradition for”, at valgdeltagelsen til kommunalvalgene er relativt lille. Hvilket jo kan undre når man tager i betragtning, hvor mange forhold BR tager stilling til i løbet af en valgperiode. Folkeskoler, ældrepleje, parkeringsforhold, buslinjer, integrationspolitik, boligpolitik, kollektiv trafik, byplaner, badestrande, parker med meget, meget mere…

SF’s plakater kan ses på SF-Københavns hjemmeside (SF-Københavns valgplakater)

Plakater igen – de skal jo klistres på plader

Anders (formand for SF-Østerbro har postet et billede fra plakatklistringen i partiforeningen sidste lørdag: Jesper på plakaten

Klar tale, jo tak…

Vil SF konstituere sig med Dansk Folkeparti efter valget? Der er vist meget få mennesker i København, som kunne finde på at stille det spørgsmål i alvor. Men i et læserbrev i Østerbro avis 19. oktober gør en radikal kandidat til BR alligevel netop det. Svaret er lige så klart som det er selvindlysende; nej. Det vil SF ikke (hvilket både SF og Bo Asmus allerede har gjort klart).
Jeg både tror og håber, at det samme er gældende for Bondam og de radikale. Men ønsket om klar tale må også gælde de radikale selv: De radikale har – ved igen at indgå i valgforbund med de konservative – tydeligt markeret, at de radikale er et borgerligt parti. Det kan ikke undre nogen, som har fulgt de radikales gøren og laden i gennem de sidste fire år. Men det stemmer dårligt overens med det billede af et socialt engageret parti, som de radikale forsøger at vise overfor vælgerne.
Valgforbundet betyder, at en stemme på de radikale kan komme de konservative til gavn. Et parti, som vil lade det private marked styre ældreomsorg, skoler og andre velfærdsgoder som i dag styres politisk af kommunen. Er det radikal politik? De konservative vil ikke løse de miljøproblemer, som den stigende biltrafik skaber, vil ikke være med til at indføre kørselsafgifter, og de begrænsninger der i dag er på parkering, ønsker man fjerne. Det vil give endnu mener forurening, støj og stress end vi kender i dag. Med de ellers så fint lydende paroler fra partiets spidskandidat kan det undre, at man vælger at indgå valgsamarbejde med de konservative – og det peger i en kedelig retning for den radikale linje efter valget.

[indsendt til Østerbro Avis 20. oktober 2005]

Ingen sponsorater i vores skoler

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Er Danmark et klassesamfund?

Det blev diskuteret på DR2’s Deadline 2sektion i søndags (se indslaget på Deadline’s hjemmeside). Diskussionen foregik – som en af mine venner formulerede det – mellem sociologen Erik Jørgen Hansen og ’sociologen’ Henrik Dahl – og blev hurtigt en meget grundlæggende diskussion om oprindelsen, årsagen, til forskelle og ulighed i vores samfund. ‘Sociologen’ og livsstilseksperten (?) Henrik Dahl har efterhånden bevæget sig så langt ud af en symbolanalyserende tangent at han underkender de grundlæggende sociale og økonomiske forhold, som skaber ulighed – i økonomiske, kulturelle og sociale forhold: “De forskelle der opstår i vores samfund, de opstår som følge af folks vilje til at anerkende hinanden som ligemænd”. Henrik Dahl insisterer på at ignorere den økonomiske ulighed; ‘chanceulighed’ er hvad der optager ham. Utopien om “den kreative klasse” synes ikke langt væk. Men den strukturelle ulighed – hvor er den? Forskellen i hvad mænd og kvinder (eller læger og sygeplejerske eller etnisk danske eller etnisk ikke-danske) får i lønposen.

Findes der sociale klasser? Når Erik Jørgen Hansen påviser, at social ulighed (fx målt på symptomerne børnedødelighed, sygdomsbilledet, økonomien, boligforholdene) hænger nøje sammen med folks placering i produktionen, kan det så henvises til blot at være forskelle på livsstil?

Har du en lille halv time, så klik ind på DR og døm selv… Det er interessant 🙂

Ritt skylder stadig svar

Louise Frevert har stået for efterårets hidtil mest pinlige politiske farce. Én ting er de stærkt ubehagelige og deciderede racistiske udtalelser hun er fremkommet med i sin bog og på sin hjemmeside. Noget andet er det ynkelige forsøg på at lægge røgslør over sine holdninger og få en anden til at tage skylden for det. Det er uværdigt og farceagtigt.
Fra SF, Enhedslisten og de radikale har reaktionen været klar og utvetydig: Louise Frevert har med sine udtalelser og sine handlinger gjort sig uværdig til at bestride et hvert embede i Borgerrepræsentationen – og enhver tanke om at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men Ritt Bjerregaard kan ikke svinge sig op til mere end at være enig i, at Freverts holdninger er frastødende og uacceptable. I sit nyhedsbrev forsøger hun – igen – at lade som om, at diskussionen om konstitueringen efter valget er et medieskabt hysteri, og undlader at bruge lejligheden til at meddele vælgerne om hun vil lade Frevert og kompagni være dem, der – mod behørig betaling, sådan er det jo – som kroner Ritt Bjerregaard som ny overborgmester. Er en stemme på Frevert en stemme på Ritt? Og en stemme på Ritt en stemme på Frevert?
Ritt Bjerregaard skylder stadig de københavnske vælgere et svar på det spørgsmål.

(Indsendt til Østerbro Avis d.d.)

Hver valgkamp sine plakater…

Jesper Laugesen, SF - valgplakatDet varer ikke så længe før vi alle konstant vil blive mindet om, at der er kommunalvalg den 15. november. I skrivende stund har 125 (et hundrede fem og tyve!) kandidater, på DR’s kommunalvalgssider uofficielle liste meldt deres kandidatur – og så vidt jeg kan se mangler der stadig en hel del kandidater. Med andre ord: Der bliver hård kamp om vælgernes – jeres – opmærksomhed i den halvanden måned der er til det hele er overstået igen.

I år bruger SF valgplakaterne til – bogstaveligt talt – at sætte tingene på hovedet. Vi har bud på, hvordan man (bedre) kan møde de udfordringer København står overfor, og spørger “Tør du…”.

Til højre kan du se en lille udgave, af min plakat. Jeg – og SF – tør se folkeskolen på en ny måde. Flere og flere forældre fravælger i dag den københavnske folkeskole. Og det er trist. Vi har en vision for en folkeskole, vi kan være stolte af. En folkeskole, som er vores børn værdig:
  • Der skal afsættes 100 mio. årligt ekstra til at vedligeholde og modernisere de københavnske folkeskoler. Det skal være slut med ulækre toiletter og nedslidte faglokaler.
  • Læreren er den, der betyder mest for en god skolegang. Vi skal have topkvalificerede og engagerede lærere for at sikre et højt fagligt niveau – børn bliver ikke klogere af at blive testet, men af engagerede og dygtige lærere. Derfor skal der afsættes 25 mio. årligt til styrket efteruddannelse, og hver skole skal udarbejde en plan for lærernes efteruddannelse.
  • Et gratis måltid sund, økologisk mad hver dag til alle børn i skoler og daginstitutioner.
  • Fordeling af sprogligt og socialt dårligt stillede elever skal ske gennem målrettet information til forældrene, ikke gennem tvang og kvoter.
  • Sårbare skoler, som ressourcestærke elever søger væk fra, skal gøres til flagskibe med gode selvstændige skoleprofiler og tilføres ekstra ressourcer til lærere og vedligeholdelse.

Valgkampsfest

Anders Greis Band - foto: Balder Moerk AndersenSF er ikke så pokkers rige. Faktisk har vi ikke særlig mange penge at lave valgkamp for. Vi kan ikke – som en anden Ritt – ansætte fuldtidskampagnemedarbejdere eller trykke alle de foldere, flyers og plakater vi har lyst til. Vores begrænsning er mængden af penge. Vores styrke er de mange aktive græsrødder, som er villige til – på gader og stræder og i bolig-opgange og på arbejdspladser – at lægge et stort stykke arbejde for at sikre, at vores holdninger bliver bragt på dagsordenen. Vi har ingen spindoktorer, som ‘planter’ artikler i aviserne eller indslag i tv-udsendelserne. Men vi har en god sag – og en masse engagerede aktivister.

Bo Asmus Kjeldgaard - foto: Balder Moerk AndersenI onsdags mødtes vi alle – kandidater og aktivister – til en fest i Kulturhuset Islands Brygge for at kickstarte valgkampen. Billederne i dette indlæg er alle fra den fest. Det var en god aften med præsentation af kandidater og valgkampsmateriale, taler, musik og hygge i al almindelighed.

Blandt indslagene var en til begivenheden skrevet sang til Bo Asmus (som jeg håber på at kunne præsentere på boasmus.dk snarest). Derudover fik vi besøg af tre speciel guest stars – Bjerregård, Pind og Bondam i form af tre sprællemænd:
Sprællemænd- og koner - foto: Balder Moerk Andersen

Så stiger billetpriserne igen

foto: AlexdecarvalhoMan tror næsten det er løgn… Regeringens skattestop freder bilisterne og forhindrer fornuftig og adfærdsændrende foranstaltninger såsom bompenge, roadpricing og ændrede afgifter som støtter miljøvenlige biler og straffer de værste miljøsvin…

Men alle os andre, os som dagligt bruger busser, tog og metroen, vi skal igen betale endnu mere for billetterne: Pris på busbilletter stiger igen. 18 kroner for en bustur i indre by? Det er det rene galimatias – og den helt forkerte vej at gå.

Vi skal have færre biler i byen – og mens bompenge, roadpricing og parkeringsafgifter kan have en vis effekt… så nytter det altså ikke noget, hvis vi ikke sørger for at alternativerne til bilen er attraktive – hvad angår hyppighed, komfort – men så sandelig også prisen!

Ytringsfriheden under pres

Berlingske bringer i dag en artikel, hvor de refererer en meningsmåling, hvoraf det fremgår, at seks ud af 10 danskere går ind for at man skal kunne dømmes for at ytre sympati for terror. Dansk Folkepartis Peter Skaarup klapper i sine små hænder og kan næsten ikke vente til det bliver muligt at dømme folk for at uenige med den til enhver tid siddende regerings definition af terror.

Berlingske refererer ikke (i hvert fald ikke i online-artiklen) hvordan spørgsmålet har været formuleret eller hvordan meningsmålingen i øvrigt er foretaget. Men hvis det virkelig står til troende, så er jeg igen blevet skræmt. Ikke af terroristerne, men af vores tilsyneladende villighed til at opgive selv de mest basale frihedsrettigheder for at opnå et skær, en løgn, af tryghed.

Trusler er allerede ulovlige. Lige gyldigt om de bliver fremsat gennem Kaj Vilhelmsens højre-nationalistiske Radio Holger eller via løbesedler fra Hizb-ut-tahrir, om de er mod muslimer, jøder, navngivne personer, bøsser, lesbiske eller rødhårede.

Min yndlings-venstrepolitiker, Birthe Rønn-Hornbech, siger det igen så det ikke kan misforstås: “Det er fristende for politikere, der gerne vil vise handlekraft, at man kræver stramninger. Men terror kan ikke i sig selv legitimere, at vi får en politistat”.

Anders Fjog, Blair og Bush siger gerne og ofte, at terroristerne er “onde mennesker”, som intet hellere vil end at se vores demokratier falde. Så lad os dog lade være med at hjælpe dem ved lag for lag at bortskære de personlige og kollektiver rettigheder, som er grundlaget for demokratiet.

Det er mig en gåde, at så mange er så villige til at opgive deres personlige frihedsrettigheder. Videoovervågning, tilbageholdelser på ubestemt tid, aflytninger uden dommerkendelser m.m.m. bliver accepteret, så længe regeringen påstår, at det er for at beskytte os mod terrortruslen. Har folk glemt – eller slet ikke læst – Orwell? Læs Kammerat Napoleon. Læs 1984. Overvej, om du også vil acceptere et overvågningssamfund og en politistat når (måtte det aldrig ske!) Peter Skaarup sidder som justitsminister…

Overvej det nøje.



PS. Berlingske Tidende kræver, at man er registreret bruger for at se artikel. Registreringen er gratis – de vil bare vide mere om dig, så de bedre kan sælge annoncer. På Bugmenot.com kan du finde en bruger og et kodeord du kan bruge hvis du ikke synes, at det er sjovt at skulle oplyse både det ene og det andet for at læse en artikel.