Dårlige meningsmålinger…

Hvad skal man bruge dem til? I den meningsmåling, som tv2 lorry og Berlingske Tidende lige har offentliggjort er der tegn på én god ting: Pind er længere fra at blive overborgmester end han nogensinde har været før.

Men det er så også cirka dét. Venstre (-3 mandater) går tilbage – men hele deres tab mere end opvejes af de radikales (+3) og Dansk Folkepartis (+1) fremgang. Samlet set går højrefløjen altså frem…

SF står til at tabe 2 mandater, mens enhedslisten står til at gå frem med et enkelt.

Nu ved jeg ikke, hvor stor usikkerheden i denne meningsmåling er (iøvrigt en uskik, som jeg synes medierne er blevet værre til – altså ikke at offentliggøre fx usikkerheden ved de undersøgelser der refereres) – men godt ser det ikke ud for venstrefløjen i København… Der er ikke andet at sige end: Der er 6 dage tilbage at kæmpe i – og intet er ikke afgjort før tirsdag d. 15. november kl. 20.00!

Plads til mennesker

Trianglen nuI dag er Trianglen ét stort trafikkaos – et sted man kun opholder sig mens man venter på bussen…

SF har et andet bud. Mennesker skal ikke længere være fortrængt til at krybe langs husmurene for ikke at komme i vejen for de biler, der kommer flere og flere af. Trianglen skal være en plads for mennesker!

De første skridt er ved at blive taget: Nordre Frihavnsgade er ved at blive saneret.
Blegdamsvej er allerede blevet sikrere.

Det sidste skridt – etablering af en ’rund’-kørsel eller tilbageerobring af et af benene i trekanten er begge mulige.

SF tør sætte løsningerne på dagsordenen. Tør du? Læs mere Plads til mennesker

SF vender indvandrerdebatten om

Min seneste folder skal selvfølgelig også kunne ses her på siden. Den har titlen “SF vender indvandrerdebatten om – Mangfoldighed er en styrke“. Teksten på forsiden slår fast, at der skal være plads til forskellighed, at integration handler om at mødes i gensidig respekt – og at de fleste af storbyens problemer er sociale problemer: “Der skal være plads til forskellighed i København. Det skaber liv, glæde og udvikling, når mennesker – uanset køn, race, etnisk oprindelse, seksualitet og økonomi – får frihed til at udfolde sig.
Integration handler om at mødes med tolerance og i gensidig respekt. At leve og bo i de samme kvarterer er en vigtig
forudsætning for, at vi overhovedet mødes.
De store sociale problemer – og især koncentrationen af dem i enkelte kvarterer i København – skal derfor bekæmpes. Ingen fortjener at leve i fattigdom og afmagt – ingen har glæde af en by med store sociale problemer.

Bagsiden af flyeren indeholder mere konkrete mål:
Vi er alle individuelt og kulturelt forskellige og integration handler om at gøre den indsats der skal til for at der er plads til os alle. Stem på en kandidat der vil arbejde for at få enderne til at mødes.
>> Integrationsarbejdet har hårdt brug for en holdningsændring. I de seneste 10 år har højrefløjen haft succes med at gøre integration til et spørgsmål om at alle der afviger fra Morten Korch’s Danmark skal rettes ind gennem straf og forhånende skældsord. Der er brug for at vi alle gør en indsats for at bygge på ressourcerne, integration er ikke ensretning – det er ligeværd og gensidig respekt.
>> Der skal bygges 25.000 kvalitets lejelejligheder med en billig husleje. De hysteriske prisstigninger på ejer og andelslejligheder i København gør det efterhånden umuligt for ganske almindelige mennesker at bosætte sig i København. SF vil arbejde for et bæredygtigt boligmarked ved at udbyde kvalitets lejerlejligheder til en husleje som alle kan betale.
>> Vi vil investere i de trængte boligområder: I enkelte Københavnske boligområder er beboernes fodfæste på arbejdsmarkedet markant dårligere end i resten af byen. SF vil gøre op med ghettoiseringen af København – ikke med beboerne. Huslejen i de hårdest ramte områder skal sættes ned, så det bliver attraktivt at flytte ind – også for dem, der selv betaler huslejen. En bred boligsocial indsats – fra opsøgende arbejde på gadeniveau til blanding af ejerformerne skal sikre, at vi ikke ender med en by der er opdelt i ’dem’ og ’os’. I de belastede boligområder skal der gøres en særlig indsats for børn og unge; skolerne skal gøres til pædagogiske flagskibe, der skal investeres i ordentlige fritidstilbud og det opsøgende arbejde skal opprioriteres.
Verden er kompliceret, og integration handler om meget andet end disse tre punkter, men der er god grund til at fokusere indsatsen så der sker forandringer!
Du kan være med til at skabe forandringerne: Stem på Jesper Laugesen den 15. november 2005

(du kan hente en pdf-version af flyeren ved at klikke på billedet)

SF vil have plads til mennesker

På Østerbro er der alt for meget trafik. Det kan de fleste vist hurtigt blive enige om. Et af de steder det er tydeligst er på Trianglen. Denne Østerbros centrale plads er i dag et støj- og trafikhelvede, som fortrænger fodgængerne til at krybe langs husmurene – alt i mens man løber spidsrod mellem drejende biler, cykellig og barnevogne. Det er på tide, at Trianglen omlægges – ikke til fordel for endnu 2.500 biler i døgnet – men til fordel for de mange Østerbroere, som mangler steder at være, opholde sig og mødes. Østerbro Lokalråd har fremlagt flere modeller for hvordan det kan lade sig gøre – fx kan det ene ‘ben’ af Trianglen afspærres. Der skal skabes den nødvendige plads til fodgængerne. SF vil have bredere fortove og flere gangstier med muligheder for motion. Flere gågader og sivegader, hvor bilerne færdes på fodgængernes betingelser – ikke omvendt. Trianglen er et oplagt sted at starte.

[sendt til Østerbro Avis d.d.]

Snart vil ingen være i tvivl

Om ca. 24 timer vil byen myldre med biler, christianiacykler, stiger og aktivister. Og morgenen efter – altså på lørdag – vil københavnerne vågne op til en by som i nattens løb er blevet forskønnet (eller skæmmet, alt efter smag og behag) af tusindvis af mere eller mindre farvestrålende plakater. Med kandidatportrætter og valgpropaganda i den mængde vil der næppe være nogen københavnere, som vil være i tvivl om, at der snart er valg. Alligevel er der “tradition for”, at valgdeltagelsen til kommunalvalgene er relativt lille. Hvilket jo kan undre når man tager i betragtning, hvor mange forhold BR tager stilling til i løbet af en valgperiode. Folkeskoler, ældrepleje, parkeringsforhold, buslinjer, integrationspolitik, boligpolitik, kollektiv trafik, byplaner, badestrande, parker med meget, meget mere…

SF’s plakater kan ses på SF-Københavns hjemmeside (SF-Københavns valgplakater)

Plakater igen – de skal jo klistres på plader

Anders (formand for SF-Østerbro har postet et billede fra plakatklistringen i partiforeningen sidste lørdag: Jesper på plakaten

Klar tale, jo tak…

Vil SF konstituere sig med Dansk Folkeparti efter valget? Der er vist meget få mennesker i København, som kunne finde på at stille det spørgsmål i alvor. Men i et læserbrev i Østerbro avis 19. oktober gør en radikal kandidat til BR alligevel netop det. Svaret er lige så klart som det er selvindlysende; nej. Det vil SF ikke (hvilket både SF og Bo Asmus allerede har gjort klart).
Jeg både tror og håber, at det samme er gældende for Bondam og de radikale. Men ønsket om klar tale må også gælde de radikale selv: De radikale har – ved igen at indgå i valgforbund med de konservative – tydeligt markeret, at de radikale er et borgerligt parti. Det kan ikke undre nogen, som har fulgt de radikales gøren og laden i gennem de sidste fire år. Men det stemmer dårligt overens med det billede af et socialt engageret parti, som de radikale forsøger at vise overfor vælgerne.
Valgforbundet betyder, at en stemme på de radikale kan komme de konservative til gavn. Et parti, som vil lade det private marked styre ældreomsorg, skoler og andre velfærdsgoder som i dag styres politisk af kommunen. Er det radikal politik? De konservative vil ikke løse de miljøproblemer, som den stigende biltrafik skaber, vil ikke være med til at indføre kørselsafgifter, og de begrænsninger der i dag er på parkering, ønsker man fjerne. Det vil give endnu mener forurening, støj og stress end vi kender i dag. Med de ellers så fint lydende paroler fra partiets spidskandidat kan det undre, at man vælger at indgå valgsamarbejde med de konservative – og det peger i en kedelig retning for den radikale linje efter valget.

[indsendt til Østerbro Avis 20. oktober 2005]

Ingen sponsorater i vores skoler

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Er Danmark et klassesamfund?

Det blev diskuteret på DR2’s Deadline 2sektion i søndags (se indslaget på Deadline’s hjemmeside). Diskussionen foregik – som en af mine venner formulerede det – mellem sociologen Erik Jørgen Hansen og ’sociologen’ Henrik Dahl – og blev hurtigt en meget grundlæggende diskussion om oprindelsen, årsagen, til forskelle og ulighed i vores samfund. ‘Sociologen’ og livsstilseksperten (?) Henrik Dahl har efterhånden bevæget sig så langt ud af en symbolanalyserende tangent at han underkender de grundlæggende sociale og økonomiske forhold, som skaber ulighed – i økonomiske, kulturelle og sociale forhold: “De forskelle der opstår i vores samfund, de opstår som følge af folks vilje til at anerkende hinanden som ligemænd”. Henrik Dahl insisterer på at ignorere den økonomiske ulighed; ‘chanceulighed’ er hvad der optager ham. Utopien om “den kreative klasse” synes ikke langt væk. Men den strukturelle ulighed – hvor er den? Forskellen i hvad mænd og kvinder (eller læger og sygeplejerske eller etnisk danske eller etnisk ikke-danske) får i lønposen.

Findes der sociale klasser? Når Erik Jørgen Hansen påviser, at social ulighed (fx målt på symptomerne børnedødelighed, sygdomsbilledet, økonomien, boligforholdene) hænger nøje sammen med folks placering i produktionen, kan det så henvises til blot at være forskelle på livsstil?

Har du en lille halv time, så klik ind på DR og døm selv… Det er interessant 🙂

Ritt skylder stadig svar

Louise Frevert har stået for efterårets hidtil mest pinlige politiske farce. Én ting er de stærkt ubehagelige og deciderede racistiske udtalelser hun er fremkommet med i sin bog og på sin hjemmeside. Noget andet er det ynkelige forsøg på at lægge røgslør over sine holdninger og få en anden til at tage skylden for det. Det er uværdigt og farceagtigt.
Fra SF, Enhedslisten og de radikale har reaktionen været klar og utvetydig: Louise Frevert har med sine udtalelser og sine handlinger gjort sig uværdig til at bestride et hvert embede i Borgerrepræsentationen – og enhver tanke om at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men Ritt Bjerregaard kan ikke svinge sig op til mere end at være enig i, at Freverts holdninger er frastødende og uacceptable. I sit nyhedsbrev forsøger hun – igen – at lade som om, at diskussionen om konstitueringen efter valget er et medieskabt hysteri, og undlader at bruge lejligheden til at meddele vælgerne om hun vil lade Frevert og kompagni være dem, der – mod behørig betaling, sådan er det jo – som kroner Ritt Bjerregaard som ny overborgmester. Er en stemme på Frevert en stemme på Ritt? Og en stemme på Ritt en stemme på Frevert?
Ritt Bjerregaard skylder stadig de københavnske vælgere et svar på det spørgsmål.

(Indsendt til Østerbro Avis d.d.)