Konstituering… igen?

Ritt har fortrudt sin smalle konstituering, og har genåbnet forhandler med SF og Enhedslisten. Læs Ritzau-telegrammet på Politiken.

Tilsyneladende er det, som har været tydeligt for venstrefløjen hele tiden, gået op for Ritt: Nemlig
1. at den smalle konstituering er helt enormt sårbar når hver og en af medlemmerne af S og R har vetoret
2. at det er en katastrofe at forære højrefløjen samtlige næstformandsposter m.v. – på bekostning af SF og enhedslisten
3. at det er et usædvanligt dårligt signal at bryde sine valgløfter allerede inden den sidste stemme er talt op…

Der sker spændende ting på Rådhuset – stay tuned.

Resultatet-5 (Resultatet)

SÅ blev de endelig færdige med at tælle ude i Svanemøllehallen. Og sikken et sølle resultat det blev for mit vedkommende. Men stort tillykke til vores nyvalgte gruppe!

Klokken er mange, så indtil videre må det stå uden yderligere kommentarer… Here goes:

Bo Asmus Kjeldgaard (8763 – valgt som nr. 1)
Ninna Thomsen (1627 – valgt som nr. 2)
Lotte Thiim Bertelsen (584 – valgt som nr. 3)
Camilla Burgwald (460 – valgt som nr. 4)
Bjarne Fey (411 – valgt som nr. 5)
Signe Goldmann (380 – valgt som nr. 6)
Frank Hedegaard (291 – valgt som nr. 7)

Torben Kastrup (282 – suppl. nr. 1)
Heinrich Metz (256 – suppl. nr. 2)
Trine Schaltz (231 – suppl. nr. 3)
Hellen Hedemann (195 – suppl. nr. 4)
Kresten Thomsen (187 – suppl. nr. 5)
Rolando Muñoz (158 – suppl. nr. 6)
Jesper Laugesen (133 – suppl. nr. 7)
Sven Milthers (129 – suppl. nr. 8 )
Lise Granerud (126 – suppl. nr. 9)
Jens Johansen (122 – suppl. nr. 10)
Nicholas T. Farr (121 – suppl. nr. 11)
Bjarne Petersen (77 – suppl. nr. 12)
Erik Willumsgaard (57 – suppl. nr. 13)
Henrik Brandt (56 – suppl. nr. 14)
Claus Knudsen (45 – suppl. nr. 15)
Thomas Skovhus Eriksen (42 – suppl. nr. 16)
Britt Lisbjerg (31 – suppl. nr. 17)
Claus Staal (19 – suppl. nr. 18)

Resultatet-4 (Mellemtid)

Så er halvdelen af stemmerne optalt i København. Jeg ved ikke, hvilke valgsteder der er tale om – og alt afhængig af, om Østerbro-kredsene er talt med i den første halvdel eller ej, så kan det både blive bedre og værre alt eftersom de sidste resultater kommer ind. Men der er altså ingenting der tyder på, at det lille mirakel der skulle til, for at jeg blev valgt, skete :|.

De foreløbige tal – som altså er på baggrund af halvdelen af de afgivne stemmer (det første tal er de personlige stemmer som rent faktisk er optalt. Kandidater med kursiv er vores nuværende medlemmer af BR. Jeg selv er – i al ydmyghed – fremhævet med fed):
Se det endelige resultat for SF i København:
Bo Asmus Kjeldgaard (4365 – valgt som nr. 1)
Ninna Thomsen (824 – valgt som nr. 2)
Lotte Thiim Bertelsen (310 – valgt som nr. 3)
Camilla Burgwald (250 – valgt som nr. 4)
Bjarne Fey (237 – valgt som nr. 5)

Signe Goldmann (214 – valgt som nr. 6)
Torben Kastrup (164 – valgt som nr. 7)
Frank Hedegaard (123 – suppl. nr. 1)
Trine Schaltz (112 – suppl. nr. 2)
Hellen Hedemann (110 – suppl. nr. 3)

Kresten Thomsen (107 – suppl. nr. 4)
Jesper Laugesen (83 – suppl. nr. 5)
Rolando Muñoz (81 – suppl. nr. 6)
Heinrich Metz (50 – suppl. nr. 7)
Jens Johansen (49 – suppl. nr. 8 )

Nicholas T. Farr (49 – suppl. nr. 9)
Lise Granerud (42 – suppl. nr. 10)
Sven Milthers (38 – suppl. nr. 11)

Claus Knudsen (29 – suppl. nr. 12)
Erik Willumsgaard (28 – suppl. nr. 13)
Thomas Skovhus Eriksen (26 – suppl. nr. 14)
Henrik Brandt (23 – suppl. nr. 15)
Britt Lisbjerg (16 – suppl. nr. 16)
Bjarne Petersen (15 – suppl. nr. 17)
Claus Staal (12 – suppl. nr. 18)

Resultatet-2 (konstitueringen)

03:30 i nat var konstitueringsforhandlingerne overståede. Med et ikke særlig godt resultat til følge… Ritt og Socialdemokraterne valgte at konstituere sig alene med det radikale venstre, og har dermed lagt op til et styre af København, hvor det snævrest mulige flertal (28 mandater) klumper sig sammen på midten. Det er overraskende, ikke mindst på baggrund af det gode samarbejde, som S, SF og de radikale har båret gennem de sidste fire år i BR – et samarbejde som blandt andet har givet udslag i budgetforlig hvert år.

Det gode – og der er jo intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget – er, at vi slipper for at få Louise Frevert som borgmester for noget som helst. Det er en sand lykke. Det, der er rigtig skidt er, at SF og Enhedlisten kun får én borgmester til sammen (og da SF er størst bliver det SF, som får den).

Jeg siger det gerne igen: det var et rigtig dårligt valg for SF – og med konstitueringen tyder det på, at Ritt vil føre blokpolitik fremover. Nemlig den blok som ligger der, lige midt på vejen…

Resultatet-1 (mandaterne)

KLokken er halv to om natten, og stemmerne er talt op for de forskellige lister(Valgresultatet) (eller på Danmarks Radio). Ikke helt uventet – men ærgerligt ikke desto mindre – går SF tilbage med to mandater (fra ni til syv). Til gengæld går Enhedslisten frem med et enkelt mandat (til seks) og Socialdemokratiet står til en rekordfremgang til 21 mandater – samtidig med, at Venstre går tilbage fra 11 til otte mandater og Dansk Folkeparti fra fire til tre mandater.

Så mens vi venter på, at de personlige stemmer bliver talt op er der grund til at glæde sig over, at valget alt andet lige er udtryk for, at Københavnerne har afvist Venstre og Dansk Folkepartis fremmedfjendske politik. At København er rykket en to-tre skridt til venstre – desværre stopper bevægelsen dog brat inde på midten – med socialdemokratiet og de radikales fremgang.

Med kun syv mandater til SF er det mere end almindeligt usandsynligt, at jeg bliver valgt – men jeg krydser fingre til det sidste.

Som afslutning på dette indlæg er der ikke meget andet at gøre end at ønske Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne tillykke med et uvirkeligt godt valg. Fra 26,9% til 37,7% og fra 16 til 21 mandater. Imponerende. Vi glæder os til at se, hvad de vil bruge dem til!

Så er det snart slut!

De sidste valgplakater er hængt op i nærheden af afstemningsstederne på Østerbro. De (næsten) sidste aviser og flyers er delt ud. I morgen aften er det hele overstået. Så er stemmerne afgivet, og det meste af et års arbejde for at overbevise så mange som muligt om at stemme SF – og at stemme personligt på ‘Jesper Laugesen – nr. 11 på SF’s liste’. Den allersidste indsats bliver gjort i tirsdag morgens myldretid, hvor de sidste vælgere skal overbevises!

I morgen er det afgjort – men i morgen får vi kun at vide, hvor mange mandater de forskellige partier har fået. Hvem der er valgt – det bliver først klart når fintællingen er overstået i løbet af onsdagen. Så uanset om meningsmålingerne holder stik (hvilket jeg så sandelig ikke håber de gør!) eller ej, så bringer tirsdag ikke andet end en pejling af, hvor store mine chancer er. For det er klart; jo flere mandater SF får, jo større er chancen for, at også jeg er kommet ind.

Tak for valgkampen! Både til dem, som har givet store og små hænder med i arbejdet og til dem, som jeg har mødt på gader og pladser, og som har taget godt og interesseret imod mig – og vores materiale.

Homo- og Narkopolitik

Ikke at disse to emner hører sammen, men jeg er – af samme vælger – blevet spurgt om mine holdninger til de to emner. Her er hvad jeg svarede:

Homopolitik:
Well, i virkeligheden mener jeg ikke, at der burde være behov for en (kommunalpolitisk) homopolitik. De fleste emner, som er specifikt homoorienterede (fx adgang til at blive gift, adoptere, kunstig befrugtning etc. ligger alle mulige andre steder end i kommunen. Alligevel har kommunen en rolle at spille; i at arbejde for at antallet af hatecrimes minimeres (ligefrem at eliminere dem er nok en kende for ambitiøst) og at der er et kulturliv som er bredt og mangfoldigt nok til at rumme alle (sub)kulturer i København. Som politiker har man et andet ansvar – nemlig i ord og handling at imødegå diskrimination – frygt for og had til det ukendte og de anderledes er et stigende problem…

Summa Summarum; bortset fra bekæmpelsen af hatecrimes, dyrkelsen af tolerance og nogle enkelte (men vigtige) landspolitiske emner har jeg svært ved at se, hvordan man kan lave en politik, som omfatter alle bøsser og lesbiske (altså; en homopolitik). Jeg kan i hvert fald ikke identificere nogen særlige kendetegn (udover at de forelsker sig i mennesker af samme køn) hos de bøsser og lesbiske jeg har i min omgangskreds…

Narkopolitik:
Jeg tager udgangspunkt i forebyggelse, behandling og skadesreduktion (harm reduction). Vi skal have så få nye narkomaner som muligt – og have gjort så mange af dem som muligt stoffri. De narkomaner, som ikke evner eller ikke er parate til at komme ud af misbruget skal have et så anstændigt liv som muligt. Politiet skal gå efter bagmændene – ikke misbrugerne. Besiddelsen af stoffer til eget forbrug skal ned- eller afkriminaliseres. Vi skal etablere fixerum, bemandet med sundhedspersonale og socialarbejdere. Der skal laves forsøg med lægeordineret heroin til de hårdest ramte misbrugere. Hash skal afkriminaliseres. De fleste af dissse forslag vil i sig selv medvirke til, at der kommer færre efterladte kanyler på gaderne og færre konfrontationer mellem narkomaner og andre beboere. Men der skal også øget fokus på renholdelse (ganske banalt: kanyleopsamlingen skal forbedres).

SF har – sammen med Enhedslisten og Socialdemokratiet – udarbejdet Narkoplan Vesterbro. Planen er glimrende – og jeg kan ikke andet end at bakke om den!

mvh Jesper Laugesen

SF, Bo Asmus Kjeldgaard og Ritt Bjerregaard

I løbet af den sidste tid har jeg spenderet utallige timer på gaden. Ikke som en som led i en kulturel/politisk manifestation, som den Kraftwerket gennemførte i weekenden – men med ‘ganske almindelig’ vælgerkontakt og propagandering for øje. Uhyggeligt mange af de mennesker jeg møder siger, at de denne gang vil stemme på Ritt. Ikke fordi de er socialdemokrater – og heller ikke fordi de er synderligt begejstrede for hende. Men fordi de gerne vil være med til at sikre, at Pinden, Frevert, Bondam og Lønborg ikke får magt som de har agt. Det rigtigt bemærkelsesværdige er dog, at det kun sjældent er særligt svært at overtale folk til at stemme med hjertet: En stemme på Ritt er sikrer jo ikke andet, end at socialdemokraterne får mulighed for – som de gjorde i forrige valgperiode fra 1997-2001 – at føre politik uden om venstrefløjen i København… Eller – som det er sket i den nuværende valgperiode fra 2001-2005 – at føre en ansvarlig økonomisk, socialt retfærdig og kulturelt udfordrende politik med venstrefløjen i BR. En stemme på Ritt er en stemme ud i det blå (i mere end en forstand 😉 ).

En stemme på SF er derimod en stemme på hvilken politik der skal føres i København. En stemme på SF er ikke blot med til at sikre, at Københavns næste overborgmester ikke hedder Søren Pind (se fx udmeldingen på boasmus.dk eller Jyllandsposten/KBH) – men er også en stemme på, at Pind, Frevert og resten af det borgerlige slæng ikke får mulighed for at rulle alle de forbedringer tilbage, som S og SF som hovedkræfter har gennemført i København.

[redigeret 27/6-2007; link til boasmus.dk ændret til arkiv på sfkbh.dk, diverse html-syntaksfejl rettet]

Dårlige meningsmålinger…

Hvad skal man bruge dem til? I den meningsmåling, som tv2 lorry og Berlingske Tidende lige har offentliggjort er der tegn på én god ting: Pind er længere fra at blive overborgmester end han nogensinde har været før.

Men det er så også cirka dét. Venstre (-3 mandater) går tilbage – men hele deres tab mere end opvejes af de radikales (+3) og Dansk Folkepartis (+1) fremgang. Samlet set går højrefløjen altså frem…

SF står til at tabe 2 mandater, mens enhedslisten står til at gå frem med et enkelt.

Nu ved jeg ikke, hvor stor usikkerheden i denne meningsmåling er (iøvrigt en uskik, som jeg synes medierne er blevet værre til – altså ikke at offentliggøre fx usikkerheden ved de undersøgelser der refereres) – men godt ser det ikke ud for venstrefløjen i København… Der er ikke andet at sige end: Der er 6 dage tilbage at kæmpe i – og intet er ikke afgjort før tirsdag d. 15. november kl. 20.00!

Plads til mennesker

Trianglen nuI dag er Trianglen ét stort trafikkaos – et sted man kun opholder sig mens man venter på bussen…

SF har et andet bud. Mennesker skal ikke længere være fortrængt til at krybe langs husmurene for ikke at komme i vejen for de biler, der kommer flere og flere af. Trianglen skal være en plads for mennesker!

De første skridt er ved at blive taget: Nordre Frihavnsgade er ved at blive saneret.
Blegdamsvej er allerede blevet sikrere.

Det sidste skridt – etablering af en ’rund’-kørsel eller tilbageerobring af et af benene i trekanten er begge mulige.

SF tør sætte løsningerne på dagsordenen. Tør du? Læs mere Plads til mennesker