Dave Matthews Band – hørt, delt og købt

Dave Matthews Band har gennem mange år tilladt deres fans at optage lyden fra deres koncerter – og at dele disse optagelser med andre fans. Slyck rapporterer, at AntsMarching.org nu har oprettet et forum, hvor disse optagelser kan deles ved hjælp af Bittorrent (ligesom en del af BBC’s programmer bliver det inden længe).

Et glimrende eksempel på, hvordan man også kan imødegå ulovlig kopiering og fildeling – og hvordan deling af musik kan være med til at øge indtjeningen for kunstnere (uden en gratis downloadet bootleg-optagelse ville jeg aldrig have opdaget at der var noget der hed Dave Matthews Band, og jeg ville aldrig være blvet så begejstret for deres musik, at jeg havde købt samtlige studiealbums og op til flere officielle koncertoptagelser. Og jeg ville aldrig have købt billetter til Dave Matthews-koncerten i Vega 14. marts – og nøj hvor jeg glæder mig!

– i samme boldgade: CC-blog rapporterer, at den nye film Children of Men – som i øvrigt er klart anbefalelsesværdig – benytter en lydbid fra Freesound – licenseret under Creative Commons-licensen “Sampling+“.

+2 til the good guys 😉

Fildeling med BBC og Azureus!?

Azureus‘ forsøg på at fylde kommercielt – og legalt – indhold i sin nye video-delingstjeneste Zudeo ser ud til at have gjort et scoop af de større: BBC vil fremover levere indhold som fx. Red Dwarf, Strange, Invasion Earth, Little Britain, Doctor Who, Fawlty Towers, Coupling, Keeping Up Appearances, League of Gentlemen og Ideal i high-definition (men dog med en eller anden form for DRM-forkrøbling). Men så længe de ikke ødelægger oplevelsen ved at tvinge reklamepauser og lign. i afspilningen kan de med indholdet frit tilgængeligt i høj opløsning kan de godt regne med, at mængden af ulovlige kopier i omløb vil falde… Hvorfor skulle man hente en inferiør kopi hvis man kan få autoriseret indhold on-demand? I følge Torrentfreak vil tjenesten i første omgang kun være tilgængelig for det amerikanske marked. (via New Media og Techcrunch)

Censuren af allofmp3.com

Fogedrettens godkendelse af censur – og det knæfald som internetudbydere på stribe har gjort derefter. Uanset om man mener, at det er lovligt, ulovligt, helt i orden eller ganske forkasteligt at downloade musik, der er købt på Allofmp3.com er censur af sitet helt ude af proportioner.

For hvad betyder det? Det betyder ikke, at jeg ikke ville kunne købe og downloade musik fra firmaet, hvis det var det jeg ville. Jeg ville fx. kunne benytte adressen alltunes.com. Herfra kan jeg med ganske få klik se hele kataloget fra allofmp3.com – og købe og downloade alt hvad jeg måtte ønske… En anden mulighed er at omgå spærringen – hvilket også kan gøres ganske let. Og bemærk venligst: Allofmp3.com er stadig ikke kendt ulovlig ved nogen retsinstans. Hverken en dansk eller en russisk (og hvis man vil have musik er der dusinvis af lignende Russisk-baserede sites som tilbyder lignende service – for slet ikke at tale om hvor nemt det er at dele og hente musik ved hjælp af eMule, Bittorrent eller andre fildelingsnetværk).

Den reelle konsekvens er, at jeg (på en forbindelse via cybercity) ikke længere kan læse hvad firmaet bag Allofmp3.com mener om legaliteten af deres service. Jeg nåede at kigge ind forbi siden før censuren trådte i kraft – og nåede at hente deres juridiske faq (pdf) inden Cybercity skar forbindelsen over. Er det lovligt at hoste dén? hmm… Fogedretten mener i hvert fald, at det er rimeligt at forhindre folk i at læse den – selvom det nok kunne være interessant for mange mennesker – de svært tavse politikere, blandt andet – at læse hvad ‘den anklagede’ mener om sagen, fx: Læs mere Censuren af allofmp3.com

Don't Download This Song


Weird Al Yankovich – manden bag megahits som Amish Paradise, Fat, Polka Power og ikke mindst White & Nerdy har begået en satire over fildeling, RIAA’s sagsanlæg og rockstjernernes ynk over ikke at have råd til diamantbesatte swimmingpools:

(Læs teksten her)

iCopy og spejdere, pirater og sheriffer

Egentlig synes jeg ikke særlig godt om piratgruppens kampagne iCopy. Jeg sympatiserer med kampagnens politiske mål, men det er problematisk, at kampagnen fuldstændig ignorerer, at deling af copyrightet materiale ikke er lovligt – og at man, hvis man følger kampagnens råd, bevæger sig ind i et juridisk gråzoneland, hvor lov og ret på bedste wild west-vis opretholdes af internettets selvudnævnte sheriffer: i Danmark, den private organisation antipiratgruppen .

Men så er det, at man bliver opmærksom på, hvilke metoder antipiratgruppens ’storebror’ nu tager i brug i USA. Fremover kan spejdere i Los Angeles ikke alene få et ‘badge’ for at være gode livreddere, god mod dyr, reb og knuder og whatever andet det nu er, spejdere render rundt og er gode mod… MPAA har i samarbejde med spejderne udviklet et program, som kan lære børn og unge “respekt for copyright” – og som belønning (!?) for gennemført kursus får børnene et mærke (som de vel så kan sy på deres uniform?). Boing boing skriver det bedst: Bravo, Scouts — letting an industry group brainwash the children in your charge is the only way you could sink lower than being mere religious bigots — now you’re religious bigots who shill for a cartel of Fortune 100 companies..

Og så er det, at iCopy-kampagnen pludselig ikke længere føles så slem… Læs om spejdernes knæfald for kapitalen på BoingBoing (20. okt, 21. okt), slashdot og i et par hundrede artikler via Google News.

Hvad mon virker bedst: 8.000 sagsanlæg eller lidt selvransagelse?

Ifpi (pladeselskabernes globale brancheorganisation) har startet en ny runde af sagsanlæg mod fildelere (pressemeddelelse fra IFPI, artikel på slyck.com og Politiken på dansk – der står mærkelig nok intet om sagen, som ellers siges også at have danske udløbere, på antipiratgruppens hjemmeside).

Mpaa (Filmproducenternes globale brancheorganisation) følger nogenlunde samme strategi. Det er bemærkelsesværdigt, at 95% af forsiden på deres website handler om hvordan de fanger filmtyvene, hvordan man kan angive sine venner og hvor meget forældre skal passe på, at deres børn ikke bliver pirater…

Men der er lys forude – måske er den tid, hvor såvel plade- som filmbranchen indser, at den enorme efterspørgsel efter deres produkter som pirateriet er udtryk for, at der er et gevaldigt marked, et kolossalt potentiale for indtjening og profit. Det kræver ‘blot’, at branchen – i stedet for at bruge kræfterne på at lege røvere og soldater med fildelerne – begynder at udnytte den teknologi som enhver ung under 18-20 år allerede har taget til sig: Internettet. Bredbånd. Underholdning-on-demand. Disney-ABC er begyndt, og en repræsentant for mpaa udtrykte for nylig en gryende erkendelse af en væsentlig del af problemet, DRM:

During a question and answer session after the talk, however, Hunt conceded that many people already are frustrated at having to buy multiple copies of the same content to use on different commercial devices.
“I understand that if we frustrate the consumer, they will simply pirate the content,” he said.
(news.yahoo.com, digg.com)

DRM står for “Digital Rights Management”. Industrien kalder det en nødvendighed for at sikre sin indtjening. For forbrugeren er DRM blot ensbetydende med, at den nys indkøbte cd ikke kan afspilles på computeren eller DVD-afspilleren, at den nys købte og downloadede musikfil fra itunes ikke kan afspilles på den mp3-afspiller man lige har købt, og at det er umuligt at lave en backup så ens harddisk kan bryde sammen uden at hele ens musiksamling forsvinder. Med andre ord: for den almindelige bruger betyder DRM, at ens brugsret – som man ellers har betalt for – bliver så forkrøblet, at det svarer til at have købt en cykel og så få at vide at man kun må køre med trekantede hjul. Umuligt og ubrugeligt.

Disney: fildeling og pirateri er en forretningsmodel (!)

Ars Technica rapporterer om nye strømninger i underholdningsbranchen: I stedet for at forsøge at knuse pirateri (kopiering af copyright-beskyttet materiale, fildeling) vil direktøren for Disney-ABC’s TV-division konkurrere med det:

“So we understand piracy now as a business model,” said Sweeney in a recent analyst call. “It exists to serve a need in the marketplace specifically for consumers who want TV content on demand and it competes for consumers the same way we do, through high-quality, price and availability and we don’t like the model. But we realize it’s effective enough to make piracy a key competitor going forward. And we’ve created a strategy to address this threat with attractive, easy to use ways to for viewers to get the content they want from us legally; in other words, keeping honest people honest.”

Artiklen fortsætter med at beskrive hvordan ABC i stedet for at gøre det sværere og sværere at få brugbar digital underholdning har valgt at gøre det nemmere – men så til gengæld ‘tage sig betalt’ vha. reklameblokke etc.: It won’t replace your HDTV, but it’s a nice way to get a quick Lost fix

… Det gælder selvfølgelig kun dele af det amerikanske marked (omend musikbranchen vist også har set lyset). I Danmark forsøger IFPI Danmark, KODA, NCB og Dansk Musiker Forbund m.fl. via antipiratgruppen stadig at skrue tiden tilbage til før Betamax‘en og kassettebåndet ødelagde det danske kulturliv mens piratgruppen lancerer nye kampagner for fildeling

Mens vi venter på fornuften i dén kamp kan du i mit indlæg fra slutningen af 2005 finde et linke til en glimrende artikel om emnet.

(lukket for kommentarer 17.12.2008. Akismet lod for meget russisk spam igennem til lige præcis dette indlæg)

USA truede Sverige med handelssanktioner

Rapport – Sveriges public service-kanal svt’s nyheder – sendte i dag en længere historie om hvordan den amerikanske regering pressede den svenske regering til at gribe ind overfor Bittorrent-trackeren ThePiratebay.org (som forøvrigt i vanlig arrogant stil pt. kalder sig for “The Phoenix Bay” – lukningen holdt nemlig ikke længe). En udgave af indslaget med engelske undertekster er stillet til rådighed via youtube.com:
– historien kan læses på svt.sedokumentationen ligeså.

Først set på computerworld.dk og newz.dk. Det hurtigt voksende svenske Piratpartiet har løbende nyheder om emnet.

Muhammedtegninger og jesussandaler

Lige pludselig ved jeg, hvorfor jeg ikke før har kritiseret den kristne (selv)censur mere end jeg har: Det er fordi den forekommer mig både barn- og grinagtig… Hvilket den jo selvfølgelig ikke er. Når en biografejer ikke vil vise en film med henvisning til, at han “frygter for, at han kan miste tilladelsen til at drive biograf, hvis han fremviser noget, der er blasfemisk”, så er der noget, der er gået helt galt.
Samtidig er ideen om, at man kan forhindre udbredelsen af fx et skønlitterært værk som “The Da Vinci Code” er – i et digitaliseret samfund, hvor en camcorder-optaget piratkopi af værket sandsynligvis vil være tilgængelig på det svenske site Piratebay inden for ganske få dage (eller timer) af premieren – himmelråbende naivt.

Gratis – og lovlig – musik på nettet?

Ifølge Politiken, har pladeselskaberne nu – kun alt for mange år efter alle os andre – opdaget, at internettet og deling af viden om musik og musikere er med til at øge salget af musik – både via internettet og på go’e gammeldags CD’er… (tiden er nok ikke moden til at tage fildeling med i opremsningen – endnu). Utroligt, at det skulle tage så lang tid før vi så branchen tage de første spæde skridt ind i en ny verden… (forudsat altså, at det ikke er en and fra Politikens side – det ville i så fald ikke være første gang, at de var løbet med en halv vind i deres IT-redaktion!).