Hov, Et egern!

Anders Colding-Jørgensen har skrevet en lille perle af en selvhjælpsbog for os, som måske nok synes, at vi bruger lige lovlig meget tid på de sociale medier – og som gerne vil gøre noget ved det.

Hvorfor tjekker jeg så ofte? Hvorfor vælger jeg at blive hængende i Facebook- eller Instagram-feedet lang tid efter jeg har ‘gjort hvad jeg skulle’? Hvad er det, der får mig til at tage telefonen frem? Hvad kan jeg gøre for at ændre på det?

Stille og roligt – og helt uden løftede pegefingre – hjælper “Hov, et egern!” dig med at forstå hvordan vores vaner styrer vores adfærd. Og ikke mindst, hvordan vi kan – og ikke kan – ændre vores vaner.

At bogen så samtidig rydder op i junglen af pseudovidenskabelige og selvansvarsfraskrivende (er det et ord?) forklaringer om dopamin og algoritmer er så bare et ekstra plus.

Kapitlet om Bogsutten – som ikke er med i selve bogen – giver et godt indtryk af bogens form, stil og formål. Anders siger det bedst selv:

Og det er faktisk min metode: Fortæl en simpel teori om hvordan du adfærd virker – og giv enkle råd. Meget gerne formulere på en måde så du tænker at du sagtens selv kunne have fundet på det. Jeg har nemlig ikke behov for at virke klog – men for at du føler dig kompetent.

Jeg er ikke klar til at droppe de sociale medier helt. Og det er ok. Men jeg er allerede nu blevet bedre til at være bevidst om hvordan, hvornår og hvorfor jeg tjekker. Og – ikke mindst – til at forudse mine vaneimpulser og til nogen gange at bruge dem til at gøre noget andet end at tage fat i telefonen…

Klar anbefaling: Køb “Hov, et egern!” her. Der var vist oven i købet noget med en kode “hovetegern19”, som giver 10% rabat. Ingen garantier, dog. Til gengæld er den alle pengene værd. Selv til fuld pris.

The nightmare of Childrens’ Youtube…

… tankevækkende og angstprovokerende analyse. For hvordan balancerer vi beskyttelsen af vores unger med at lære dem at navigere i det selv?  

Det er svært nok i forhold til ting, vi trods alt forstår: Vi har en rimelig god fornemmelse af hvor højt noget må være for at det er ok, at de selv prøver at klatre derop. Vi ved med nogenlunde sikkerhed, at der er en progression fra legeknive over smørknive til urteknive og til sidst den store kokkekniv. At man skal kravle, før man kan gå. Vi har en nogenlunde fornemmelse af hvornår de er klar til hvad – og hvornår de er klar til at håndtere noget på egen hånd. 

Men algoritmernes internet? Som vi ikke engang helt selv forstår? Hvor og hvordan sætter vi grænser, så ungerne på den ene side ikke kommer ud for noget, som de ikke er klar til – og på den anden side sørger for, at de bliver i stand til at håndtere det på egen hånd den dag, vi alligevel ikke længere kan beskytte dem… 

Patentlovgivningen stinker…

…ikke bare i USA, men i hele verden. Patenter kan være glimrende redskaber, men reglerne er skabt i en anden tid til en anden slags produkter og hæmmer, snarere end fremmer, udvikling og innovation. Jeg er sådan set ligeglad med om det ene eller det andet firma har fået retten til at lave firkantede telefoner med runde kanter eller fået rettens ord for, at ingen andre må lave et styresystem hvor man kan åbne et program ved at klikke/trykke på et ikon… *suk*

Nå. Ind og skriv under på EFF‘s underskriftsindsamling for en ændring af et sygt system, som skader os alle sammen: Defend Innovation!

om trusselsbrev til folk med internetforbindelser…

Jeg synes du skulle tage at læse Steven Snedkers indlæg “Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt” ovre på hans 3F-blog.

“En del advokater  er begyndt at udsende skræmmebreve til folk med Internet-forbindelser.

I brevene står der noget i retning af “Vi så dig downloade filmen Antichrist uautoriseret for 8 måneder siden. Send os 9.000 kroner – eller find de 45.000 kroner vi ellers vil kræve af dig i retten.”

Disse brev bliver modtaget meget forskelligt alt efter modtagerens viden om ophavsret og jura.

Lad os sammenligne to fiktive familiers handlemønstre ved modtagelsen af et typisk brev.”

Læs resten her

Dette må du ikke læse

Teleselskaberne skal fortsat blokere for din og min adgang til internettet. Højesteret har i dag stadfæstet fogedrettens kendelse og slået fast, at ytringsfriheden ikke gælder på internettet.

Piratebay giver adgang til torrents, som giver adgang til filer (hvoraf de fleste er ophavsretsligt beskyttede). Dem må man ikke downloade eller dele. Fair enough. Men indgrebet forhindrer også adgangen til information. Måske ikke verdens mest interessante information, men det er ikke pointen. Pointen er, at du heller ikke må læse det seneste indlæg på Piratebay’s blog. Og dét er en farlig vej at begynde at betræde.

Nåmen. Der er heldigvis fuldt lovlige – og ganske simple – måder at omgå blokeringen. Min favorit er www.opendns.com. Og ved hjælp af den kan jeg hermed bringe det seneste blogindlæg fra det forbudte site:

PLZ LEARN: TPB CANT BE SHUT DOWN

LOL!

AS U MITE HAS READ OR NOTICD, PEEPS ONCE AGAIN R TRYIN 2 SHUT US DOWN. DIS WILL NOT SUCCED, LOL. OURS RLY NICE WEBHOST WUZ THREATEND WIF RLY HUGE FINE, SO WE DECIDD 2 MOOV TEH SIET SO DAT THEY DIDNT GOT INTO TROUBLE, LOL. TEH DECISHUN 2 MOOV WUZ TAKEN BY US, TEH PIRATE BAY, LOL.

TEH PIRATE BAY IZ AN UNSINKABLE SHIP. IT WILL SAIL TEH INTERWEBS 4 AS LONG AS WE WANTS IT 2. REMEMBR DAT, K THX.

TPB, ONLY IN IT 4 TEH LULZ SINCE 2003

(NU er du bange!)

Dansk spam

En ny slags spam har ramt min blog: danskere, som kommer med rare, men i bund og grund intetsigende kommentarer som “Sjovt læsning..” og “Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.” med links til mere eller mindre lødige kommercielle sites.

De kommer, fordi jeg engang for 3 års tid siden valgte ikke at sætte nofollow-attributten på links i kommentarer. Det betyder, at links i kommentarerne giver et (lille bitte) SEO-boost til det site, der linkes til. Noget som folk har fundet ud af hist og pist – og derfor sat mit site på lister over dofollow-blogs.

Jeg er da glad for kommentarerne, det er slet ikke det. Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg uden varsel sletter linket til kommentatorens hjemmeside hvis jeg vurderer, at kommentaren i bund og grund blot er et forsøg på at snylte lidt PageRank til et kommercielt site.

Så er det sagt.