Dansk spam

En ny slags spam har ramt min blog: danskere, som kommer med rare, men i bund og grund intetsigende kommentarer som “Sjovt læsning..” og “Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.” med links til mere eller mindre lødige kommercielle sites.

De kommer, fordi jeg engang for 3 års tid siden valgte ikke at sætte nofollow-attributten på links i kommentarer. Det betyder, at links i kommentarerne giver et (lille bitte) SEO-boost til det site, der linkes til. Noget som folk har fundet ud af hist og pist – og derfor sat mit site på lister over dofollow-blogs.

Jeg er da glad for kommentarerne, det er slet ikke det. Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg uden varsel sletter linket til kommentatorens hjemmeside hvis jeg vurderer, at kommentaren i bund og grund blot er et forsøg på at snylte lidt PageRank til et kommercielt site.

Så er det sagt.

11 tanker om “Dansk spam”

  1. Listen over dofollow blogs er endda gammel – de fleste blog i dag er dofollow. Det er selvfølgelig kedeligt med de mere eller mindre intetsigende kommentarer. På den anden side giver det jo også dig flere indgående og udgående links, der forbedrer dine søgeresultater.

  2. Jeg tror aldrig man bliver helt fri for dumme spam kommentare på sin blog, men du kan installere plugins der fjerner det værste.

  3. Jeg er ved at opbygge en side med rengøringstips mm. Her modtager jeg dagligt mærkelige kommentarer. En masse vulapyk og en underlig url.. Tror det er robotspam. Vildt irriterende da de fylder i min mailbox.

    Har du nogen form for filter?

    Mvh

  4. Hej Christian – hvis du bruger WordPress, så er Akismet et must. Den har indtil videre reddet min blog for over 63.000 spamkommentarer af netop den slags.

    min blog er yderligere beskyttet med plugin’et Bad behaviour (som udelukker bots og andre ikke-menneskelige forbindelser til wordpress).

    Til sammen sikrer de to plugins, at jeg er gået fra hundredevis af spamkommentarer om dagen til en eller to om måneden.

  5. Kan godt forstå det må være et problem med spam når du nu har valgt at din blog skal være dofollow.

    Du kunne jo blot gøre den til en nofollow blog, men mon ikke du også har nogle af de samme tanker, at du får noget igen rent seo/pagerank mæssigt. 😉

  6. Jeg lader min blog køre uden no-follow, fordi jeg gerne vil give lidt tilbage til de, som faktisk læser indlæggene og vælger at kommentere på dem. Så det jeg får ud af det er (en smule) øget interaktion med læserne.

  7. Hej Jesper,

    Jeg landede på din hjemmeside netop på grund af sådan en liste med do-follow blogs og havde nok aldrig fundet siden ellers.

    Jeg plejer nu kun at kommentere på de emner der interesserer mig og hvor jeg kan bidrage med noget til debatten, så 50% debat og 50% linkjuice er et godt mix af business og pleasure 🙂

    Jeg har skrevet et blogindlæg på Amino med en ret høj Pagerank og der er rigtig mange kommentarer som dem du nævner, men det kan ikke hidse mig op, da det bare er med til at holde indlægget i live.

    Indlægget kan læses her: http://www.amino.dk/blogs/nicolaj/archive/2010/03/19/min-f-248-rste-fiasko.aspx

    Bedste hilsner,
    Nicolaj Thomasen

  8. Hej Jesper.

    Jeg synes det er super god stil at køre sin blog på dofollow, er det et plugin der gør at det kan lade sig gøre?

    Jeg overvejer selv at prøve at køre dofollow på min bryllupsblog som et forsøg, skal dog lige have trykket på de rigtige knapper :-O

    De bedste hilsner
    Martin Rieck

  9. Hej Jesper,

    Jeg kan udemærket forstå din frustration. Jeg prøvede selv at drive en blog for et par år siden, hvor jeg selv skiftede fra dofollow til nofollow netop pga. spammy kommentarer.
    I den forbindelse oplevede jeg et markant fald i antallet af kommentarer generelt. Kvaliteten på kommentarerne blev rigtigt nok en smule bedre, men idet antallet pludselig var meget lavere, havde dette en de-motiverende effekt på mit skriveri, hvilket resulterede i, at jeg lod bloggen uddø.

    Desuden skal du huske på, at du vha. dofollow sender et positivt signal til Google om at du har styr på indholdet på din blog.

    Vh. en anden Jesper

  10. Akismet er godt – men hvad der virkede for mine blogs, var at hente et simpelt wordpress plugin – fx “simpel math question”. Så hver gang der skal skrives en kommentar, skal man lige svare på: Hvad er 7+11.
    Det har elimineret spam til nærmest 0.
    Den spam jeg tænker på er så mest lavet af “bots”. SEO software som Xrumer og primært scrapebox når vi snakker wordpress. De menneskeskabte spamkommentarer kan man så bare glæde sig over, at det tager dig en brøkdel af tiden at slette dem, i forhold til hvad folk bruger på at oprette dem.
    VH Jacob

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *