Og på fjerdedagen sad jeg fast i trafikken

Jeg begynder så småt at føle mig lidt mere hjemme i Kampala.

Siden sidste post, som jeg skrev blot et par timer efter jeg var landet på MS-Ugandas compund i Kampala, har jeg fået så mange informationer og så mange nye indtryk, at jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal hverken begynde eller slutte. Så jeg tager det dag for dag.

Første dag – i onsdags – var frustrerende begivenhedsløs. Det regnede – voldsomt – midt på dagen, men udover at spise frokost med de ansatte på landekontoret var der ikke lagt nogen planer for mig. Jeg brugte det meste af dagen på at vente på MS-Ugandas Compound og fundere over, hvordan alting mon ville udvikle sig. Og på være frustreret over bare at sidde der og kukkelure når nu jeg så gerne ville i gang med at lave noget. Tålmodighed er en dyd her, som jeg får svært ved at lære at elske.

andendagen – torsdag – begyndte mit introduktionsprogram: Introduktion til MS Compound og til gæstehuset (som jeg måske burde have fået på førstedagen uanset mulig træthed), introduktion af de ansatte på kontoret, forsøg på oprettelse af ugandisk bankkonto og snak med Mads Jørgensen (landedirektør) om MS-Uganda og den overordnede strategi. Dagen sluttede med en – thailandsk – middag med Mads Jørgensen, Thim Andersen (administrator) – og Signe Welleius Plange (som er på kort ophold i Kampala – normalt er hun Development Worker (DW’er) i Koboko – i det aller-nordvestligste Uganda). De fleste arrangementer blev udskudt eller stærkt forsinkede. Tålmodighed er en dyd.

Rita og Simon: Mine to nye kolleger på Democracy as a Way of Life
Rita og Simon: Mine to nye kolleger på Democracy as a Way of Life

Den tredje dag – fredag – blev pludselig travl. De aflyste aftaler, et par nye (herunder et møde med Rita og Simon – mine to kolleger på “Democracy as a Way of Life”) og kørsel med transportofficer Drake som. Af de administrative ting er hvordan jeg kommer til at bo. Mit hus vil først være klar til indflytning i starten af 2009. Indtil da bliver det lidt midlertidigt alt sammen. Indtil på tirsdag bor jeg i MS’ gæstehus. Tirsdag morgen tager jeg til Mbale for at overvære en træningsworkshop med 40 ‘barfodslærere’/’lokaldemokrati-ambassadører’ fra 2 distrikter. Fra jeg kommer tilbage til Kampala igen (onsdag/torsdag) og til mit hus står klar skal jeg bo på Fairway Hotel (tæt på Kampalas centrum).

My new car
Min bil - ganske ny og rar

Udover afklaring af boligforhold var jeg ude at køre i min nye bil. Gode asfaltvej, schweizer-ost-hullede asfalterede veje, grusveje, mudderstier – vi nåede det hele… undtagen der, hvor der er så slemt, at det ville have krævet firehjulstræk. For det har jeg ikke lært endnu.

Det var ikke så svært som jeg havde frygtet – så længe man husker at vejene er elendige og trafikanterne snupper ethvert hul der måtte være foran eller bagved bilen. OG at man kører i venstre side.

Og på fjerdedagen sad jeg fast i trafikken. På Kampala Road stod trafikken stille. Helt stille. Ingen bevægelse. Men heldigvis havde jeg Signe med som guide – og vi fandt en udvej inden vi havde brugt flere timer på ingenting. I morgen søndag skal jeg – for første gang – ud at køre uden guide. Wish me luck ;).

7 tanker om “Og på fjerdedagen sad jeg fast i trafikken”

  1. HA! Det er helt sikkert sundt at prøve et andet tempo end det, du er vant til herhjemmefra. Og det bliver sikkert meget værre at skulle skifte den anden vej, når den tid kommer engang.

    Men held og lykke med køreturen.

  2. Hvis du engang på vejen til eller fra Mbale kommer rundt om Nilens vandfald ved Jinje, skulle du give dig tid til et ophold der. Fantastisk!
    Vejene i Uganda er en ganske særlig oplevelse. Men det fantastiske er at man faktisk kommer frem, selvom man af og til mest har lyst til at holde sig for øjnene..

    Du skal nyde at man i Afrika har et helt andet forhold til tid og tålmodighed. Vi hvide mennesker stresse helt vildt rundt og opnår i virkeligheden ikke altid så meget, som vi tror vi gør.

  3. Jambo jambo Jesper.
    Jeg var lige på surf på dit gamle blogsite, da jeg faldt over din farvelhilsen og måtte lige klikke indenfor. Uganda! Varmt I presume. Her på de danske breddegrader når solen dårligt at slippe horisonten førend den søger ned under dynen igen. Mine ligblå fingrer klaprer mod det kuldslående tastatur. Næeh, vær du glad, hvor du er! På SUND nærmer vi os vores julefrokost,der for første gang bliver afholdt som et fælles arrangement for alle ansatte. Diskofil på scenen,champagnebar und Alles. Arrangementet går i gang når vores sikkerhedschef iført kilt, skrårem og bæverskindshue m. medalje leder The Gordon Pipes and Drums gennem den lange fakultetsgang und zurück. Jeg siger dig: det bliver kosteligt! Them ol’ vikings kan stadig feste. Take care out there! Jeg klikker ind ved lejlighed
    Nåmen jeg må tilbage til the works.
    stay well and make good.
    M. loua tilbage til studiet

  4. @Anne Dorte: Njaaah… det kommer jo nok til at tage lidt tid 😉 Men jeg savner også webloftet – med arbejdsopgaver der var til at forstå og de gode kolleger, ikke mindst 🙂
    @Loua: Tak tak – Og ja; her ER varmt. Julefrokoster og -fester forekommer at være mindst lige så langt væk som de faktisk er 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *