Hanne Bech Hansen

Hanne Bech Hansen er altså ikke den værste politimester København kunne have ;). Se fx Politiken for en uges tid siden:

»Vi håber, det kan lade sig gøre, at vi kan få en syv eller otte unge i praktik hos politiet i en uge, så de kan få indblik i, hvordan hverdagen er for politiet. Det helt centrale er jo, at der kommer en forståelse mellem politi og unge«, siger politidirektøren.

I et interview i Information i dag snakker hun blandt andet om, hvordan politiet har to slags opgaver; 1. at forebygge og 2. at ‘stoppe, efterforske og retsforfølge’. Alt sammen fint og OK.

Men i slutningen af interviewet spørger journalisterne så lidt for dumt “Hordan har det været at skulle gå ind som kvinde og præge en mandsdomineret verden på Politigården?”, og så kommer denne her zinger:

“Sikke noget at spørge om en fredag eftermiddag! At I ikke skammer jer! Jeg har aldrig lagt mærke til noget i mit arbejde, der havde med mit køn at gøre.”

Skarpere påpegning af det sexististisk/chauvinistiske ved overhovedet at stille det spørgsmål skal man vist lede længe efter. Cadeau til politimesteren (og til journalisterne for at tage det med i deres artikel 😉 ).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.