Go'e gamle Ritt

Så mistede socialdemokraterne endnu et medlem af gruppen på Københavns Rådhus. Winnie Larsen-Jensen smækker med døren. Berlingske Tidende citerer hende blandt andet for svadaen: “Jeg synes, at hun ødelægger partiet; hun ved bedst selv, og hun kan ikke fordrage at blive talt imod” og at Ritt er den mest egenrådige Overborgmester København har haft siden firserne: “Jeg har oplevet tre overborgmestre før Ritt, og selv Egon Weidekamp var meget mere informerende”.

Ritt Bjerregaard lader sig ikke slå ud. Med vanlig arrogance affejer hun, at hun skulle kunne kritiseres – og hendes i udtalelse, som refereres i Politiken, mere end antyder hun, at problemerne kun skyldes Winnie Larsen-Jensens påståede personlige problemer: “De problemer Winnie Larsen-Jensen har er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt”. Kan man synke lavere?

Men den ubejlfarlige bydronning er uanfægtet. Selv efter nu i alt tre udmeldelser fra den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset (14% af den oprindelige gruppe på 21!) er der åbenbart ikke grund til selvransagelse. Magten er bevaret. Velbekommen.

2 tanker om “Go'e gamle Ritt”

  1. Du har måske belejligt glemt at denne gode socialdemokrat, brød loven ved at få sin elsker ansat i kommunen? UDEN at slå stillingen op som foreskrevet.

    Det er ufatteligt at den egoistiske kvinde stadig har en rolle at spille i dansk komunalpolitik.

    Hun skulle være sparket ud forlængst.

    Good riddance to bad apples.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *