Superkvinder

Jeg er ret træt af ligestillingsdebatten herhjemme. Den har det med at blive selvretfærdig, puritansk, ynkende og klynkende og i det hele taget ikke til at holde ud. Desværre ikke mindst i mit eget parti SF. Og det irriterer mig – ikke mindst fordi det til stadighed er en sag, som fortjener opmærksomhed og opbakning. Men kampen for ligestilling er ikke en kamp mellem kønnene. Og det er ikke en kamp, som kan vindes af selvudråbte ’sure feministers’ korstog mod de undertrykkende strukturer i et grundlæggende patriarkalsk samfund… Selvfølgelig skal ulighed bekæmpes hvor den findes – men den kulturelle kamp – kampen om at ændre den måde vi ser og opfatter hinanden – vindes ved vores positive anerkendelse af hinanden – som mennesker, som mænd og som kvinder.

Så meget desto mere opløftende er det at læse kolumnisten Mark Morfords indlæg på SFGate.com (her står SF forøvrigt ikke for Socialistisk Folkeparti – men for San Francisco). Han skriver om Joss Whedon – skaberen af Buffy the Vampire Slayer, Firefly, Serenity og den kommende Wonder Woman – som har fået en pris fra den amerikanske organisation: ‘Equality Now’.

Videoen fra prisoverrækkelsen er frigivet på youtube – han bliver af introduceret af Meryl Strep, og lægger lidt langsomt ud. Han finder dog hurtigt formen og hans svar på det spørgsmål han oftest bliver stillet: “Hvorfor skaber du så stærke kvindelige karakterer?”) er fantastiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *