Månedsarkiv: juli 2006

Civile – legitime mål?

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 – de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler – i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel – stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati – er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.

Der er noget helt galt…

FN’s humanitære chef i en AP-artikel i Jerusalem Post (!):

“There is something fundamentally wrong with a war where there are more dead children then armed men,” [Egeland] said. “It has to stop.”

I hvad der lyder som den rene og skære frustration opfordrer FN nu til en 72-timers våbenhvile for at få nødhjælp ind til de områder og landsbyer, hvor man ikke engang ved hvor mange der er, hvor mange der er døde, hvor mange der er sårede, hvor mange, som er truet på livet pga. mangel på el, vand og fødevarer.

Egeland vurderer, at over 600 libanesere er blevet dræbt. Den libanesiske regering har bekræftet 437 dræbte libanesere, heraf 382 civile, 20 soldater og 35 Hizbollah-guerillaer. 382 civile. Det er mere end 10 civile ofre for hver gang Israel har dræbt en af dem, som de siger de går efter.

Shevy.dk har fundet en meget sigende – omend stilfærdigt makaber side – der illustrerer hvor skæv krigen er: Israeli/Lebanese Coffin Counter (og hvis den side ikke er deprimerende nok i sig kan man på US/Iraq Coffin Counter se en repræsentation af de uhyggeligt mange ofre krigen i Irak har krævet).

Hjælp Libanon – nu!

Dansk Flygtningehjælp:
“Flygtningene mangler alt: Mad, tæpper, mælk og bleer til børnene, køkkengrej, tag over hovedet… Uden for kontoret bor der 1.500 flygtninge alene i én park. Vi kan ikke hjælpe dem alle, så vi starter med de mest sårbare,” fortæller Ibrahim Abou Khalil, Dansk Flygtningehjælps projektkoordinator i Beirut.

Dansk Røde Kors: Lig i gaderne
I landsbyen Blida har 700 mennesker – 300 af dem er børn – søgt tilflugt i en moské. I andre landsbyer er gaderne tomme, fordi folk er bange for at gå ud. Derfor ligger der også lig i gaderne, fordi ingen tør gå ud for at flytte dem.

Læger uden grænser:
Mange hundrede tusind mennesker er på flugt fra kampe og bombardementer i flere dele af Libanon. Mange har ikke tilstrækkeligt med mad og drikkevand. Lokale nødhjælpshold har indtil videre været i stand til at forhindre en medicinsk katastrofe, men den lokale kapacitet bliver mindre dag for dag.

Støt via Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors eller Læger Uden Grænser eller en anden nødhjælpsorganisation… Bare du gør det – og helst nu!

Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile?

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: janej)

Mens de sidste udlændinge evakueres

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ‘smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst – og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer – og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs – USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer – uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ – om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints – forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Superkvinder

Jeg er ret træt af ligestillingsdebatten herhjemme. Den har det med at blive selvretfærdig, puritansk, ynkende og klynkende og i det hele taget ikke til at holde ud. Desværre ikke mindst i mit eget parti SF. Og det irriterer mig – ikke mindst fordi det til stadighed er en sag, som fortjener opmærksomhed og opbakning. Men kampen for ligestilling er ikke en kamp mellem kønnene. Og det er ikke en kamp, som kan vindes af selvudråbte ‘sure feministers’ korstog mod de undertrykkende strukturer i et grundlæggende patriarkalsk samfund… Selvfølgelig skal ulighed bekæmpes hvor den findes – men den kulturelle kamp – kampen om at ændre den måde vi ser og opfatter hinanden – vindes ved vores positive anerkendelse af hinanden – som mennesker, som mænd og som kvinder.

Så meget desto mere opløftende er det at læse kolumnisten Mark Morfords indlæg på SFGate.com (her står SF forøvrigt ikke for Socialistisk Folkeparti – men for San Francisco). Han skriver om Joss Whedon – skaberen af Buffy the Vampire Slayer, Firefly, Serenity og den kommende Wonder Woman – som har fået en pris fra den amerikanske organisation: ‘Equality Now’.

Videoen fra prisoverrækkelsen er frigivet på youtube – han bliver af introduceret af Meryl Strep, og lægger lidt langsomt ud. Han finder dog hurtigt formen og hans svar på det spørgsmål han oftest bliver stillet: “Hvorfor skaber du så stærke kvindelige karakterer?”) er fantastiske.

Civile betaler prisen – i Libanon og i Israel

Galskaben i Mellemøsten fortsætter – og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu – der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk – BBC har i det hele taget en af de – så vidt jeg kan bedømme – bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth – Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America – voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser – og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…

Syrien: Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb

Gad vide, hvad chancen er for, at bare en af parterne besinder sig – og hvad risikoen for, at det hele sprænger i luften før det?
DR (og andre medier) skriver, at syrerne nu puster sig op: “Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb“.

Uanset Hizbollah’s militære kapacitet er større, end jeg troede, så er der stadig ikke megen tvivl om, at det er Israel som er den stærke part i konflikten – og som altid påhviler det den stærke part at være den, som viser besindelse. Lige nu er det Israel der bestemmer hvor omfattende konflikten skal være… Og det er ikke en særligt lovende udsigt :(

Israels betingelser

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon – men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.

Israel, Palæstina, Libanon…

Et stort sort hul… Der er ikke mange ting, som er så fortvivlende, som konflikten mellem Israel og dets naboer. Ikke engang Irak-krigen eller Afghanistan kommer på omgangshøjde.

Ron pundak fra Peres Center for Peace udtalte sig i dag til DR2′s deadline, og han var – situationen lige nu taget i betragtning – imponerende optimistisk: “Uanset hvor sort det ser ud lige nu, så det ende med, at parterne går til forhandlingsbordet”.

Jeg håber han har ret – men lige nu virker det som om, at Israels regering igen tror, at de kan løse problemerne ved aggression, angreb,
drab på civile, sønderbombninger af de palæstinensiske regeringsbygninger etc. Måtte folk som Ron Pundak få magt som de har agt. Besindighed! Hizbollah har tilfangetaget to soldater, Israels bombninger har dræbt 50 civile. Proportioner!

Jeg kunne blive… Nej – jeg bliver så vred. Og ikke mindst: Så modløs :(