Så er det snart slut!

De sidste valgplakater er hængt op i nærheden af afstemningsstederne på Østerbro. De (næsten) sidste aviser og flyers er delt ud. I morgen aften er det hele overstået. Så er stemmerne afgivet, og det meste af et års arbejde for at overbevise så mange som muligt om at stemme SF – og at stemme personligt på ‘Jesper Laugesen – nr. 11 på SF’s liste’. Den allersidste indsats bliver gjort i tirsdag morgens myldretid, hvor de sidste vælgere skal overbevises!

I morgen er det afgjort – men i morgen får vi kun at vide, hvor mange mandater de forskellige partier har fået. Hvem der er valgt – det bliver først klart når fintællingen er overstået i løbet af onsdagen. Så uanset om meningsmålingerne holder stik (hvilket jeg så sandelig ikke håber de gør!) eller ej, så bringer tirsdag ikke andet end en pejling af, hvor store mine chancer er. For det er klart; jo flere mandater SF får, jo større er chancen for, at også jeg er kommet ind.

Tak for valgkampen! Både til dem, som har givet store og små hænder med i arbejdet og til dem, som jeg har mødt på gader og pladser, og som har taget godt og interesseret imod mig – og vores materiale.

3 tanker om “Så er det snart slut!”

  1. Håber det hele går godt: de gode griner og de onde græder og alt det der von trier snak.

    Hold ud kammerat der er ikke langt igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *